Synstræning

Det er ikke nok at se skarpt – raske øjne og et skarpt syn er kun en del af et velfungerende synssystem. Omkring 80 % af vores input fra omverden kommer via synet. Synet er en del af balancen, og en 1/3 af hjernen har direkte sammenhæng med synet. Selv om man tidligere har fået konstateret "normalt syn", viser der sig ofte et helt andet billede ved en dybdegående undersøgelse.

Det kan have store konsekvenser for livskvalitet og ens fremtidige muligheder, hvis man har et samsyn, der driller, udholdenheden foran en PC blot er få minutter, eller problematiske øjenbevægelser gør, at man ikke får ret meget ud af, hvad man læser. Det funktionelle syn har stor indflydelse på den enkeltes muligheder og formåen.

Synstræning / visual terapi / vision training / behavioural optometry, benyttes til at forbedre og optimere funktionelle synsfærdigheder – herunder øjenbevægelser, samsyn, fokusering, balance, koordination og visualisering. I USA har synstræning været praktiseret i over 100 år og er en gren af optikerfaget.

I et synstræningsforløb vejledes man typisk af en neurooptometrist i en række af hierarkiske øvelser. Der arbejdes med områder, der har sammenhæng med balance, koordination, visualisering, fokusering og samsyn. I hjemmet dygtiggør man sig i aktiviteterne, og der følges op med løbende evalueringer / kontroller. Optimalt udbytte af synstræning opnås ved dagligt målrettet arbejde med de aktuelle opgaver, der trænes i hjemmet. Træningen skal være tilrettelagt således, at man træner på det niveau, som man aktuelt befinder sig på. 

Det er vigtigt at starte med at analysere / undersøge synssystemet og grundlaget for dette, så der efter behov kan tilbydes en individuel vejledning i træning, der kan forbedre og øge livskvaliteten på bedst mulig måde.

SYNSSKARPHED

Evnen til at se skarpt på nær og på afstand, enten med eller uden briller eller linser. Ved mange traditionelle undersøgelser kan det være den eneste færdighed, der vurderes ved en undersøgelse af synet.

SAMSYN

Øjnenes evne til at samarbejde kaldes samsyn. Basis for dette er 2 rimeligt ens og velfungerende øjne, der i alle blikretninger samtidig kan rettes præcist imod det samme punkt. Arbejder øjnene ikke optimalt sammen, kan der forekomme ”skygger”, dobbeltsyn, sløret syn, problemer med udholdenhed, hovedpine, træthed og koncentration samt problemer særligt ved nærarbejde.

ØJENBEVÆGELSER

Øjnene evne til at udføre de bevægelser der kræves for at få de nødvendige synsmæssige input til hjernen. Nedsatte færdigheder kan medføre en lang række problemstillinger, herunder ubehag, begrænset aktivitetsniveau, læsebesvær, balanceproblemer og problemer med at bevæge sig sikkert f.eks. i trafikken. Der kan opstå forvirring, øget forekomst af hovedpine og kvalme ved koncentreret brug af synet.

ØJENBEVÆGELSER - SACCADER

Evnen til hurtigt og præcist at rette blikket mod og undersøge en række genstande én efter én med begge øjne. Dette kan f.eks. være at flytte øjnene fra ord til ord ved læsning eller at scanne omgivelserne ved bilkørsel. Der ser ofte store problemstillinger ved saccade bevægelser efter hjerneskade / hjernerystelse. Her kan opstå stort ubehag ved hurtigt billedskift på TV / PC, eller hvis der scrolles på en telefon.

ØJENBEVÆGELSER – FØLGEBEVÆGELSER ( PERSUIT )

Evnen til at følge et objekt i bevægelse. Der forventes, at der kan foretages hurtige, jævne og præcise følgebevægelser. Efter skader er følgebevægelser ofte forbundet med stort ubehag, hvilket kan være meget begrænsende for aktivitetsniveau og livskvalitet.

AKKOMODATION - FOKUSERING

Øjnenes evne til kunne stille skarpt på forskellige afstande og at kunne fastholde denne skarphed. En omstilling af synet er normalt super hurtig, så hurtig, at det ikke bemærkes. Ved fokuseringsproblemer kan der opstå sløret syn efter kort tid. Lysfølsomhed, træthed, hovedpine, koncentrationsproblemer og store problemer med at udholde at skulle bruge sit syn koncentreret i længere tid ses ofte, når det gælder svagheder ved fokuseringen. I nogen tilfælde kan det være så problematisk, at man har svært ved at holde øjenkontakt i længere tid, eller at der ofte er behov for at lukke øjnene i løbet af dagen.

3D SYN

Man kan se 3-dimensionelt, hvis man er i stand til at lave en god sammensmeltning af billederne fra de to øjne. 3D syn kan benyttes til bedømmelse af afstand, dybde, størrelse, placering og dermed gøre det lettere at bevæge sig korrekt i det tredimensionale rum. Det kan f.eks. være, når man parkerer en bil, eller når man skal gribe en bold. Cirka 5 procent af verdens befolkning har intet dybdesyn og kan derfor ikke se effekten i f.eks. en 3D film. Årsagen er typisk skelen eller dovent øje. Selv om man kan se effekten i en 3D film, vil det for nogen fremkalde hovedpine, øjengener, kvalme eller ubehag, som kan tyde på svagheder ved synssystem og balance.

DOVENT ØJE - SKELEN

Samsynsproblemer / dobbeltsyn kan være meget generende og forstyrrende, hvilket hjernen, særligt hos børn, typisk prøver at modvirke. Det sker ved, at hjernen "fravælger" at bruge det ene øje. Øjet bliver "dovent", og der kan efterhånden observeres en dårligere synsskarphed på det dovne øje. En anden "løsning" er, at hjernen vælger at ophøre med at lade øjnene følges ad. Det ene øje ser, mens det andet drejer typisk indad elle udad. Skelen kan være til stede hele tiden eller være lejlighedsvis. I begge tilfælde er der nedsat dybdesyn eller intet dybdesyn.

PERIFERT SYN - SYNSFELT

Evnen til at opfatte og bruge det synsindtryk, der kommer fra det perifere synsfelt. Man skal kunne evne at flytte sin opmærksomhed, bevare sin koncentration og have fuld kontrol over skift mellem det centrale og det perifere visuelle område. Der kan ved skader opstå synsfeltsudfald, hvilket kan medføre mange gener i dagligdagen, orienteringsevnen kan blive være voldsomt påvirket. Andre bliver meget følsomme for sanseindtryk, der kommer fra det perifere syn.

VISUEL KONCENTRATION

Evnen til at opretholde en bestemt synsaktivitet uden at andre sekundære synsindtryk griber forstyrrende ind. Det kunne være at opretholde koncentrationen, selv om der er lidt uro i skoleklassen eller at kunne opretholde koncentrationen i en samtale i et rum, hvor der forgår andre aktiviteter / andre samtaler.

PERCEPTION / VISUALISERING /

Evnen til at genkalde, bearbejde, identificere og forstå på basis af tidligere erfaringer / sansemæssigt input. Mange er i stand til at genkalde sig billeder på deres " indre lærred" af noget, man tidligere har set. Dette kan være en stor fordel i forhold til det at skulle stave, huske og forstå komplekse opgaver.

Typiske problemer :

• Hovedpine - særligt ved nærarbejde
• Øjengener opstår efter korts tids læsning
• Der kan kun læses i kort tid
• Læsehastigheden er langsom
• Synet er svært at omstille mellem afstand og når, mellem lærer/tavle og pc/notater
• Læsestedet kan mistes, der springes i linjerne
• Problemer med at huske hvad der lige er læst, må genlæse for forståelse
• Der kan opstå sløret syn efter kort tids læsning
• Der kan ved læsning ses skygger / opstå dobbeltsyn
• Det er nødvendigt at holde mange pauser, når der skal laves opgaver / lektier
• Det opstår hurtig træthed ved nærarbejde eller koncentreret brug af synet