Når hjernen ikke vil se

Blodpropper kan skade synsfeltet

Mit navn er Hanne, og jeg er 59 år gammel

Januar 2018 fik jeg lukket et AVM ( arteriøs venerøs malformation ) i hjernen. Indgrebet foregik gennem lysken og gennem blodårerne. Under indgrebet fik jeg en række blodpropper i hjernen, som blandt andet satte sig i synslapperne.

Jeg var i de første måneder svært synsnedsat, idet mit synsfelt var betydeligt lukket. Det var meget mørkt, og jeg havde svært ved at orientere mig. Mit syn var tåget og gråt. Øjenafdelingen, Vejle Sygehus, testede mit synsfelt og bekræftede, at jeg havde svært ved at se.

Jeg kunne ikke se TV og havde svært ved at læse. Min dagligdag var stort set ødelagt.

I februar 2018 kontaktede jeg Klinik for Syn og Udvikling, Thomas, på foranledning af en medarbejder på Grindsted sygehus. Jeg var ikke tvivl om, at det var det rigtige for mig, da Thomas har stor viden om sammenhængen mellem synet og hjernen.

Jeg kom hos Thomas 1 x i måneden de følgende 9 måneder. Sammen med Thomas trænede jeg mit syn og min balance. Eksempelvis har jeg øvet mig i at stå på ét ben, dreje rundt om mig selv og følge en bold i bevægelse. Jeg blev meget grebet af øvelserne og har selv opfundet nogle øvelser undervejs. Jeg brugte en halv time dagligt på mine forskellige øvelser.

Jeg trænede øjenmuskulatur og balance med mine øvelser og havde desuden en masse hjernegymnastik.

Thomas har været fantastisk til at motivere mig til den daglige træning, og jeg har endnu til gode at vinde over Thomas i en af hans øvelser.

I det seneste 1½ år har der været fremgang i mit synsfelt, og mit skarpe syn er næsten normalt – det på trods af, at øjenlægerne ikke gav store chancer for udvikling af mit nedsatte syn efter de 3 første måneder.

 I dag er øjenlægerne stærkt forundret over min fremgang i mine synsfelter, hvilket de har svært ved at forklare, men anerkender min flittige træning af øjne/hjerne.

Jeg har stadig blinde pletter i mit synsfelt og er synshandicappet. Jeg har valgt at fastholde min træning af mit syn, uagtet at øjenlægerne tror, at det ikke kan blive bedre. Jeg bruger fortsat nogle af Thomas’ øvelser i min dagligdag.

Det er meget invaliderende at blive ramt på synet, da alt hvad man foretager sig går igennem synet og hjernen. Der for har det også været en vild oplevelse for mig, når jeg har kunnet fornemme fremgang for mit syn.

Noget af den fremgang, der har været, har jeg ikke været i stand til at kunne beskrive, da det kan være af bittesmå nuancer. Anden fremgang har været en ah-ha oplevelse, som den dag, da jeg gik forbi spejlet og blev forskrækket ved at se mig selv i synsfeltet.

En anden oplevelse af fremgang var, da jeg kunne se min egen skygge.

At træne øjne og hjerne er lige så vigtigt som at træne sin krop.

Scanning af synsfelt