Læsning, syn og udvikling

Synet har stor sammenhæng med læseprocessen

Hver problemstilling er unik. Læsningen er i sig selv en meget kompliceret proces, ingen hjerner er ens, vi har alle forskellige erfaringer, evner, arv og forudsætninger. Ydermere er det miljø, vi befinder os i, den læring vi modtager, og den strategi, der er lagt, også forskellig.

Alt dette gør, at alle klienter, der kommer i klinikken, har en helt særlig problemstilling, som vi skal forholdes os til, inden vi afdækker, om der er en sammenhæng mellem synet og et læseproblem.

Indlæring og syn

Man er ofte tilbøjelig til kun at fokusere på det at kunne se skarpt, når man tænker på synet, men klart syn er kun en lille del af det at "se".

Omkring 80 % af menneskets input kommer via synet; derfor kan et problematisk samsyn eller dårlige øjenbevægelser være så energikrævende eller forvirrende, at det ødelægger læseudviklingen.

I klinikken forbedres forudsætningerne for læsning via træning af bl.a. samsyn og øjenbevægelser. Dermed sikres det, at "inputtet" til hjernen er helt optimalt. Det er f.eks. vigtigt, at øjenbevægelserne er velfungerende, således at der ved læsning ikke springes i tekst og linjer, at læsestedet ikke mistes, at teksten ikke skal genlæses, eller at det er nødvendigt at bruge bogmærke eller en finger under teksten.

I klinikkens arbejdes der også med optimering af koncentration, afkodning, hastighed, visualisering og arbejdshukommelse, ligesom der arbejdes med teknikker, hvormed læsning og stavning kan styrkes.

Staveproblemer

Vi arbejder i klinikken med at forbedre forudsætningerne for indlæring via træning af bl.a. nedsat samsyn og mangelfulde øjenbevægelser. Dermed sikres det, at "inputtet" til hjernen er helt optimalt.

Yderligere arbejdes der med øvelser, der forbedrer visualiseringen, og der arbejdes med stave- og hukommelsesteknikker, hvorved læsning og stavning kan styrkes.

Det er ikke alle, der er ens stillede, når det gælder evner til visualisering. Nogle kan lukke øjnene og ”se” det ord, der skal staves, for deres indre blik. Andre "ser" absolut intet og har måske derfor heller ikke de samme forudsætninger for at være god til at stave.

 

Matematikproblemer og synsfærdigheder

Børn og voksne, som har svært ved matematik, kan have problemstillinger omkring det funktionelle syn, og det bevirker, at de informationer, der når hjernen, ikke er optimale. Dobbeltsyn, sløret syn, hakkende øjenbevægelser, problemer med udholdenhed og nedsatte visuelle evner kan gøre det rigtigt svært at holde styr på matematikkens mange finurligheder.

Det kan kræve så meget energi at få synet til at fungere, at der ikke er ret meget overskud til at få matematik området til at fungere.

Hovedregning er svært, tabeller glemmes, tal, der for længst skulle have været på plads, kan ikke huskes, logikken mangler, der laves mange dumme fejl, og plus og minus kan ombyttes.

I klinikken arbejder vi på at optimere synet for på den måde at opnå bedre signalet til hjernen. Vi arbejder på at optimere områder som visualisering, rum- og retningsbevidsthed, logisk tankegang, begreber, hvilket kan give en bedre forståelse for, hvad matematikken handler om.

Vores erfaringer med matematiktræning er rigtig gode. Vi er typisk i stand til at få hul på matematikken, og herefter forestår der oftest et større opsamlingsarbejde i skolen eller hjemmet for at opnå eller forstå de ting, som tidligere ikke er kommet på plads.


Koncentrationsproblemer

Vi ser meget ofte, at børn eller voksne har problemer med koncentrationen, når deres syns- og sansemæssige færdigheder ikke er på plads.

Hjemme melder forældre om, at deres barn er uroligt ved læsning / lektier. Det kniber at sidde stille, og barnet har ofte svært ved at fastholde fokus på det, der arbejdes med.

I skolen melder lærerne om, at barnet sidder uroligt, forstyrrer undervisningen, ikke er i stand til at omsætte beskeder og ikke uden voksenhjælp kan komme i gang med opgaver. Andre børn med koncentrationsproblemer bliver stille og indadvendte og må af og til tage en "mental time-out", når der ikke længere er plads til at rumme alle de input, som de mødes af.

Mange børn med koncentrationsproblemer oplever, at de bliver misforstået af deres omgivelser og opfattet som uopdragne, uregerlige børn.

På arbejdspladsen eller på studiet melder mange voksne / unge om, at de har svært ved at arbejde i åbne kontor- eller studiemiljøer med mange kolleger eller medstuderende. Ofte tager opgaver længere tid at løse, da man ofte vil opleve, at der må startes forfra på f.eks. læsestof for at opnå den ønskede forståelse.