Beretninger - Samsynsproblemer og genoptræning

Nu er jeg blevet meget hurtigere til at læse, min hastighed blev jo egentlig fordoblet! Og så trykker det ikke i mit hoved længere, jeg får mindre migræne, og jeg har meget lettere ved at koncentrere mig i længere tid - nu kan jeg lave alle mine lektier på en time, fordi jeg er koncentreret i den time. I stedet for at jeg fordeler lektierne over en hel dag, og ikke føler at jeg når at have helt fri på noget tidspunkt.

Det er virkelig dejligt, og jeg er simpelthen så glad for at jeg kom op til dig og fik gjort noget ved problemet!

Det har været en fantastisk investering, det er det hele værd!

Tusind tusind tak for det mr. mirakelmager!

Anne Sofie

Efter ca. 3 år kunne jeg mobilisere så meget viljestyrke, at jeg kunne passe et deltidsjob og som årene gik, blev det lettere og lettere. Alt dette så fint ud på overfladen, og når man tænker på udsigterne årene forinden, var det jo fryd og gammen, at jeg nu ikke længere var lænket til sengen i mit mørke værelse. Efter 8 år havde jeg det så godt, at den kvalte drøm om studenterhue og videregående uddannelse igen begyndte at dukke op i hukommelsen. Men der var et problem – et stort problem, som havde forfulgt mig som en skygge siden den dag, hvor min hverdag pludselig blev vendt på hoved. Fra den dag af kunne jeg ikke læse. Eller jo, det er en sandhed med modifikationer, jeg kunne jo læse, men der gik ikke mere end nogle få linjer af gangen før bogstaverne gled ud og blev til en grå masse. Jeg kunne ikke holde fokus, og hovedpinen kom tilbage for fuld styrke. Mine øjne sveg, og jeg blev så træt som et helt alderdomshjem, så snart jeg forsøgte mig med læsningen.

Jeg havde for år tilbage hørt om synstræning, men på daværende tidspunkt magtede jeg ikke at gå i gang med det og kunne i øvrigt heller ikke læse de små bogstaver på firmaets hjemmeside. I stedet faldt jeg senere over synstræningsklinikken i Billund og ringede med det samme til Thomas. Jeg mærkede straks den hjertevarme stemning i røret og bestemte mig for, at det måtte prøves. Da jeg havde været til første konsultation, var jeg ikke i tvivl – dette her ville helt sikkert hjælpe mig til at nå min drøm.

Der blev trænet og lagt rigtig mange timer i, men det bar frugt og efter 8 måneder tog jeg springet og startede på Grenå Gymnasium for at læse HF. Det er nu ved at være et år siden, og jeg har nydt hver en dag. Det har været en helt fantastisk oplevelse pludselig at kunne gøre det, man troede var umuligt. Jeg afsluttede første år med super karakterer og fik 12 i alle eksamenerne, så dette har været en helt fantastisk rejse.

En stor tak skal lyde til synsklinikken i Billund, som har hjulpet mig til at nå dette mål. Givet mig redskaber til at genoptræne, hvad andre anså som umuligt. Min balance, mit syn og min motorik er virkelig blevet forbedret markant, og min hverdag er nu fyldt med overskud og glæde til livet samt al den læring, der venter forude. Så at gå fra sygeseng til studenterhue, fra førtidspension til førsteklasses studerende, kunne jeg ikke have klaret uden al den hjælp og træning, jeg har modtaget af Thomas.

Emma mistede mere og mere lysten til at lære at læse og skrive. En god ven fortalte os om Syn og Udvikling i Billund, som vi kontaktede.

Vores første møde i Billund var meget positivt, specielt for Emma. Vi mødtes med Betina som grundigt undersøgte Emmas øjne og spurgte ind til forskellige ting.

Emma siger selv, hun følte, at der endelig var en, som forstod hende. Betina kunne hjælpe Emma med at sætte ord på det, hun oplevede, nemlig at ordene var forskudt for hende, og det gav håb og motivation for Emma.

Betina fortalte os, at Emma havde problemer med sit samsyn, hvilket kan medføre hovedpine, koncentrationsproblemer, lille udholdenhed og problemer med hukommelsen.

Vi startede forløbet og blev fra starten gjort opmærksomme på, at der skulle lægges tid og kræfter i dette i hjemmet. Emma fik 6 øvelser, som vi skulle træne hjemme hver dag i 20-30 minutter. Vi besøgte hver 3.- 4. uge klinikken i Billund og fik nye øvelser tildelt. Emma var altid spændt på, hvad Betina havde fundet på til hende og specielt, hvilke ting vi skulle låne med hjem såsom balancebom, sjippetov, bolde osv.

Det var hårdt arbejde, og der var da også dage, hvor vi næsten var ved at give op. Når man kommer træt hjem fra skole og arbejde, måske også efter fritidsaktiviteter, så kræver det energi at kaste sig over øvelser samtidig med, der skal laves lektier, mad mm. Vi besluttede os for at skære ned på fritidsaktiviteter og brugte energien på øvelserne. Vi kunne ret hurtigt mærke en forskel og fremgang hos Emma.

Efter 9 måneder sluttede vi forløbet med følgende resultat:

Emma har ikke mere problemer med dobbeltsyn, hun gnider sig ikke mere i øjnene eller gaber, hun roder ikke mere rundt i bogen, hun fordoblede sin læsehastighed.

Som Betina beskrev det for Emma : Da du startede, havde du slet ikke de rigtige redskaber at læse med. Det var som at skrælle 10 kg kartofler med en sløv kartoffelskræller. Det er irriterende, det tager lang tid, og mon ikke man opgiver, inden man er færdig.

Nu er Emma udstyret med de rigtige redskaber, og nu handler det om at få en masse læseerfaring.

Vi kan kun anbefale dette til andre, som har lignende problemer, men man skal være villig til at investere tiden i øvelserne i hjemmet. Dansk bliver aldrig Emmas yndlingsfag, men vi kan se, det var det helt rigtige for Emma, som nu har fået lysten til at læse igen.

Mange hilsner Henrik & Karin

I 2010 og 2011 gennemgik Frederikke to botox behandlinger, med henblik på at lamme øjenmusklen, genoprette balancen og få hendes skelen til at forsvinde. Desværre havde behandlingerne ikke den ønskede virkning på lang sigt. Derfor valgte vi i 2012 i samråd med Vejle Sygehus at lade Frederikke skele operere. En operation der forløb vellykket, og efterfølgende var hendes skelen forsvundet. Vi blev dog gjort opmærksom på, at det nødvendigvis ikke ville holde altid.

I løbet af efteråret 2014 kunne vi se, at hun igen langsomt begyndte at skele mere og mere på hendes højre øje og blev derfor bekymret for, hvilken betydning det kunne have på hendes læseevne, da hun som pige i 2. klasse var begyndt at læse mere og mere. Derfor valgte vi at kontakte Syn og Udvikling i Billund, og startede et forløb hos Thomas i oktober 2014.

Den første test bekræftede os desværre i, at hendes færdigheder ikke var optimale: Hun havde dobbeltsyn, intet samsyn, svært ved at skelne små bogstaver fra hinanden, dårlig balance, osv. Trods alle hendes problemstillinger havde hun dog til vores og Thomas’ store overraskelse en alderssvarende læsehastighed. Noget som vi dog ikke skulle forvente ville fortsætte, i takt med at læsningen ville blive mere og mere krævende, jo længere hun kom op i klasserne.

I gennem de næste 6 måneder trænede Frederikke ca. 20 minutter hver dag en masse forskellige øvelser ift. at forbedre hendes læse- og indlæringsevner. Vi oplevede, at den begynde skelen, som vi havde set igen, var forsvundet – især bemærket ved at familie og venner ikke nævnte hendes skelen mere, netop forbi den var forsvundet.

Det var dog med en smule nervøsitet, at vi i april 2015 tog den afsluttende test hos Thomas, for havde øvelserne det seneste halve år virkelig båret frugt? Vi kunne heldigvis konstatere, at hun havde forbedret hendes færdigheder på næsten alle parametre – og hendes læsehastighed var forbedret fra 161 til 263 ord pr. minut – en imponerende læsehastighed af en pige på 9 år.

Frederikke er nu 10 år og går i 3 klasse. Hun har i mellemtiden fået briller, men har bevaret hendes gode læsefærdigheder. I sidste måned deltog hun i en motoriktest for 3. klasses elever, og kunne som en af de eneste elever i hendes klasse gennemføre alle øvelserne. Resultatet havde helt sikkert været et helt andet, hvis vi ikke havde gennemgået et forløb hos Thomas.

Vi har aldrig fået en lægelig forklaring på, hvorfor hun pludselig begyndte at skele.

Nu arbejder jeg på et kreativt værksted som medhjælper, hvilket ikke havde været muligt før. Det er da klart, når mit syn er forbedret med hele 35 %

Flere positive "bivirkninger", her er nogle af dem:

Mindre lysfølsomhed

Bedre syn i mørke

Mindre højdeskræk

Mindre træthed og derfor mere overskud

Min specielle problemstillinger gør, at jeg fortsat må lave et par øvelser, og det gør jeg gerne.

Husk, at jeres egen indsats påvirker resultaterne.

1000 TAK til Synsklinikken og speciel tak til Thomas for god vejledning.

Jeg blev færdig med mit 8 måneders program hos Thomas, og skulle så til tjek et halvt år efter. Der gik lidt kuk i planlægningen med at komme til Billund, så derfor gik der faktisk 1 år og 3 måneder, før vi kom ned til klinikken. Det gik bare super godt, alt hvad vi havde trænet for at opnå, var faktisk blevet ved med at blive bedre, efter vi var holdt op med den daglige træning. Jeg bliver stadig køresyg engang imellem, så derfor har jeg fået en mobil holder til at træne under bolden med, for det er ærlig talt lidt sjovere at kigge på Youtube klip, end at kigge på den orange bold. Og så skal jeg ellers bare snurre rundt.

Før havde jeg stort set ikke noget samsyn, men nu ser jeg faktisk med begge øjne og kan styre, hvordan de sidder. Det er blevet sådan, at jeg ser bedst uden briller, og jeg prøver nu med linser, men jeg synes egentlig, jeg ser allerbedst uden noget, så det er lidt svært at huske at tage linserne i.

Forleden var jeg i biografen med min veninde. Hun havde bestilt billetterne – til Vilde Rolf i 3D! Jeg var lidt bekymret, for jeg plejer ikke at kunne se 3D, men plejer at få ondt i øjnene og hovedet, hvis jeg prøver. Men det var fantastisk! Jeg kunne se hele filmen, og det så helt vildt ud, som alt nærmest hoppede ud af lærredet.

Det var dog alligevel som om, at som tiden gik, og hun begyndte at kunne se og mærke fremskridt, så fik hun lidt mere ”gejst”.

Henriette har aldrig læst en hel bog selv, vi satte som mål/”gulerod”, at når vi skulle til USA i juli 2014, så skulle hun have en bog med, som hun kunne læse selv (Det troede hun ikke helt på selv).

Månederne gik, og vi var i Billund ca. hver 3 uge – det blev sommerferie, og vi tog til USA.Henriette havde en bog med og kunne faktisk læse den – hver gang vi havde lidt ”ventetid”, eller inden hun skulle sove, læste hun – helt af egen fri vilje – DET var aldrig sket tidligere og hun klagede hverken over hovedpine eller ondt i øjnene.

Vi afsluttede forløbet i oktober 2014 – Henriette kan nu læse i op til 4 timer uden problemer, hun kan nemt nå at læse teksterne på tv, hendes balance er blevet bedre – før kunne hun falde over ”ingenting” og hun bliver ikke så nemt køresyg som tidligere.

Konklusionen på vores oplevelse med Klinik for Syn og Udvikling i Billund er, at vi er meget positive og glade for, at vi – og Henriette - tog "kampen" og holdt ud – og vi anbefaler gerne stedet til andre og fortæller også gerne positivt om Henriettes resultater.

 Læsning var mere eller mindre håbløst, da jeg for det første ikke kunne huske, hvad jeg lige havde læst og samtidig fik meget ondt i øjnene af det.

Jeg fik lavet aftale med Thomas om en forundersøgelse, hvor det var en stor glæde og lettelse for mig, at jeg nærmest for første gang mødte en person, der virkelig forstod mine problemer og tog det meget seriøst. Efter undersøgelsen var Thomas klar på at give det et forsøg, hvis jeg selv var indstillet på at arbejde hårdt for sagen. Grundet de mange år med problemerne, og selve graden af dem, ville han ikke love nogle mirakuløse resultater men mente, at det ville være realistisk med en forbedring af mine problemer, hvis jeg vel at mærke selv ville give det en chance og arbejde hårdt for det.

Vi gik i gang med et program, og det var uden tvivl rigtig hård kost for mig i starten af træningen. Der blev virkelig pillet ved nogle meget fastlåste ting, specielt balancetræningen og træningen med øjenmuskulaturen var hård. Efter nogle måneder begyndte der at komme flotte fremskridt, og det gjorde, at jeg arbejdede endnu hårdere med træningen, da det var skønt at mærke fremskridtene, og det gav mod på mere. Under Thomas´ professionelle rådgivning fortsatte fremskridtene, og selvom Thomas flere gange måtte hive sig selv i håret over mine mærkelige øjne og måtte hive gamle metoder frem af skuffen, så var han hele vejen dybt engageret i projektet og en stor hjælp og motivation.

Den sidste måneds tid af træningen kunne jeg mærke, at fremskridtene udeblev, og det stagnerede med resultaterne. Vi blev enige om, at vi var nået til vejs ende med min træning og med flotte tilfredsstillende resultater. Miraklet udeblev, men jeg fik enormt meget ud af min træning. Specielt min balance blev markant forbedret, og jeg er nu også i stand til at kontrollere mit dobbeltsyn bedre end før. Samlet set en fin forbedring af alle mine skavanker, men "helbredt" er jeg ikke.

Jeg vil uden skyggen af tvivl anbefale andre at benytte sig af Thomas´ ekspertise og træningsprogrammer. Man skal være forberedt på selv at yde en stor indsats, da resultaterne ikke kommer af sig selv. Man er sammen med sin egen ihærdighed den vigtigste del af træningen. Thomas kommer med de forskellige spændende øvelser, og så er det op til én selv at træne hver dag i 30-60 min alt afhængig af øvelserne. Selvom det er 100 % brugerbetalt, kan det ikke gøres op i penge, hvor vigtigt det er at kontakte Thomas, hvis man selv eller ens børn har synsproblemer.

Det var hårdt arbejde med øvelser hver dag. Det gik op for mig, at balance og syn hænger meget sammen, og øvelserne har derfor været både udfordrende, varierede, svære, sjove og engang imellem også svære at nå. Det har været med balance bom, bolde hængende i loftet, pirat klap for øjet, klodser og andet sjovt udstyr (til stor morskab for mig selv og især børnene). Heldigvis har Betina tænkt ind i øvelser og proces, at der er et liv ved siden af synstræningen, og der kan fint lægges en ekstra periode ind, hvis der er behov for det. Det må ikke blive for sur en pligt, for så giver træningen ikke optimal effekt. Så dialogen og samarbejdet mellem dig og fagpersonen er vigtigt.

I processen var det svært at se og mærke, om det forandrede noget markant, men hen mod slutningen blev det tydeligt for mig, at der var sket positive forandringer; mindre hovedpine, nemmere ved at fokusere på skærmen og på ansigter og bedre balance.

Ved den afsluttende ”test” var der klare forbedringer. Jeg læser hurtigere og med færre fejl. Afstanden, hvor jeg kan fokusere og bruge samsynet er blevet markant længere. I min hverdag oplever jeg, at jeg ikke længere skal bruge fingrene til at følge fx en liste og jeg har stort set ikke hovedpine, når jeg er på job. Jeg måtte tidl. spise en del smertestillende for at fungere i løbet af ugen, og det er stort set slut nu.

Det er en investering at sætte fokus på syns træning og indebærer især ens tid. Men da synet er så ekstremt vigtigt i alle henseende, kan jeg kun anbefale at komme ud til en forsamtale og test hos Klinik for Syn og Udvikling. Det kan give dig markant bedre syn og dermed livskvalitet.

Jeanette

En af Jespers venner havde også læseproblemer, og det var via ham, vi hørte om Syn og Udvikling. Da vi så folderen ”Når indlæringen driller” kunne vi genkende næsten alle de symptomer, der var listet op på bagsiden. Vi bestilte en tid i klinikken, her blev vi mødt af Betina, der heldigvis kunne hjælpe Jesper.
Det viste sig, at Jesper havde samsynsproblemer, som var skyld i, at han ikke kunne holde styr på bogstaverne, han kunne ikke huske, det han læste og sprang frem og tilbage i teksten.
Efter et forløb med 12 besøg hos Syn og Udvikling, hvor han har fået et træningsprogram med 20 minutters daglig træning, har han trænet sine øjne og lavet koordinationsøvelser, og det går nu meget bedre med Jesper. Han kan huske, det han læser, og han springer ikke frem og tilbage på linjerne. Der er heller ikke problemer med køresyge mere, i sommerferien kørte vi 2000 km uden problemer. Det der nu er udfordringen er, at Jesper nu går i 7.klasse og har en masse at indhente, i overbygningen har man ikke ressourcer til at give ekstra læsestøtte, vi har derfor fået kontakt med en FEGU konsulent, som kan støtte op om Jespers læse- og staveudvikling, Jesper ser lyst på fremtiden og læser nu gerne i fagbøger om biler, traktorer og 2. verdenskrig.
Vi er så glade for, at vi fandt ud af, at Betina kunne hjælpe Jesper med sine samsynsproblemer. Vi har lige været til tjek efter afsluttet synstræning og kan se, at Jesper stadig er på rette vej.

Træningsforløbet blev en succes-oplevelse for Jesper. Thomas var god til at fange Jespers interesse og give ham ”opgaver”, der var tilpas udfordrende. Jesper så frem til hvert besøg og fik godt med ros og engang imellem en lille ”det tror jeg faktisk godt, du ka’ gøre bedre” for at skubbe på og udfordre ham til at overholde den daglige træning. Intervallerne mellem besøgene var typisk 3-4 uger, og efter hvert besøg var motivationen igen i top til at træne løs.

Jesper har fået styr på øjenmotorikken og dermed sit dobbeltsyn via synstræningen. Nogle af de ”motoriske begrænsninger”, som han havde med balance og usikkerhed, blev også udfordret og forbedret. Herudover fik han forskellige værktøjer til at huske og lære. Han er klart blevet hjulpet, og det går meget lettere med de boglige fag og mht. til sporten, og så er badmintonbolden blevet meget lettere at ramme.

Nu er jeg helt fri for at få hovedpine med det samme, mine øjne gør ikke ondt og begynder ikke at ryste, som de gjorde i starten. Nu kan jeg læse op til en halv time, før jeg får hovedpine, og jeg er begyndt at læse sværere bøger. Da vi begyndte, gik jeg i 4. kl., og da læste jeg bøger for 3.kl., og nu går jeg i 6. kl. og læser bøger for 6.kl.

Fars oplevelse fra start til slut af forløbet

Min oplevelse af forløbet hos Klinik for Syn og Udvikling har været meget positivt. Vi har fået en datter, der er gladere og har nemmere ved både at klare skole og fritid. Vi kan stadig arbejde med nogle småting, men det er intet i forhold til, inden vi besøgte Thomas.

Man bliver taget utrolig godt imod, og der blev taget hånd om Lauras problemer fra dag 1 og til slut.

Med Thomas’ ord havde hun dårlig ”internetforbindelse” mellem hjerne og øjne, hvilket kunne løses med et træningsprogram over fire – fem måneder. Forudsætningen var ifølge Thomas blot , at Mille selv var motiveret for at gennemføre forløbet, så første skridt var, at hun besluttede sig for at ville det. Og det ville hun heldigvis.

Undervejs i træningsforløbet oplevede Mille at få succes med sine indsatser, og til tider spurgte omgivelserne, om hun kunne mærke forskel. – Det ved jeg ikke, men jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til de øvelser, jeg skal lave, var svaret fra Mille. Den afsluttende test og kontrol viste imidlertid med al tydelighed, at hun havde gennemført forløbet med succes. Hendes syn var nu normalt på alle parametre.

Resultatet oplevede Mille i løbet af 10. klasse, hvor det ikke længere var et problem at skulle læse og forstå opgaver, men nu kun et spørgsmål om at kunne løse dem. Karaktererne på hendes afgangsbevis indikerede også effekten. I flere fag havde hun rykket to karakterer op, fx i problemregning, hvor der nu står et 10-tal mod før 4.

Inden første møde i Billund var meldingen fra skolen, at Mille ville få det meget svært i gymnasiet. Efter træningsforløbet og 10. klasse på en anden skole blev Mille erklæret ”klart studieegnet på alle punkter” og kunne forfølge sit ønske om at starte i gymnasiet. Og Mille har fået en bevidsthed om, at hun kan forfølge sine mål, uden at hendes syn spænder ben for hende.

En ting er selve træningsprogrammet og instruktionen på Klinik for Syn og Udvikling. Noget andet og lige så værdifuldt er Thomas’ tilgang til Mille under forløbet. For Milles læseudfordringer gjorde meget mere ondt i hendes selvværd, end jeg overhovedet havde forestillet mig – for hun vidste jo ikke, at der var andre måder at læse på end den, hun kendte og havde så store problemer med. Gennem hele træningsprocessen har hun følt sig set, respekteret og anerkendt som person. Jeg er sikker på, at det har været helt afgørende for Milles egen tro på projektet og på sig selv. For hun var ikke dum, som hun selv havde gået og frygtet, hun havde bare et problem med sine øjne.

Jeg står gerne til rådighed med yderligere information om vores erfaringer med træningsforløbet og Milles udvikling.

Venlig hilsen Birgitte - Milles mor

Det var intensiv træning i ca. 30 minutter hver dag, men allerede efter den første uge kunne jeg mærke, at spændingerne omkring øjnene var lettet, og jo længere jeg kom ind i forløbet, jo mere forsvandt hovedpinen, kvalmen og svimmelheden, og jeg blev bedre til at fokusere, og er desuden begyndt at læse mere. Lidt sjovt var det, at jeg gik til argentinsk tango, og uden at have trænet ekstra af dette, fik jeg af nogle mandlige dansere at vide, at jeg var blevet bedre til at danse. Jeg kunne da også selv mærke, at min balance og kropskontrol var blevet bedre, og at det var blevet nemmere at danse og koncentrere sig om trinnene, uden også at skulle knokle for at holde den rigtige stilling, være i balance m.m.

I marts 2015 fik jeg en laseroperation for min nærsynethed, og efter operationen fik jeg nogle spændinger omkring øjnene samt hovedpine, da synet jo i starten er lidt uklart, men ved hjælp af flere af de øvelser jeg kendte fra forløbet med synstræning, fik jeg hurtigt styr på problemerne. Hvis det skulle ske, at jeg ind i mellem får nogle symptomer som fx spændinger, ja så ved jeg, hvad jeg skal gøre ved det i dag for at stoppe det, så det ikke hober sig op og bliver til et problem.

Der skal stadig trænes på øjenmuskulaturen, således at øjet ikke blot hænger, og læsehastigheden skal stadig øves. MEN der er opnået en klar forbedring, og samtidig har vi fået en pige, som har opdaget lysten til både at læse og skrive, og dermed er kommet frem til ”hjælp til selvhjælp” i form af øvelse i hverdagen.

Det kan klart anbefales at få gjort noget ved selv mindre udfordringer. Det burde være en del af børneundersøgelserne allerede inden skolestart, således at der ikke er så mange, der kommer bagud fra start.

Jeg begynder at få sværere ved at se, hvad der står på tavlen og begynder næsten hver dag at føle mig træt og have ondt i hovedet. Jeg føler mig nærmest helt bombet i hovedet efter en skoledag.

Jeg opsøger min optiker igen og bliver testet. Han finder ud af, at mit synsproblem er blevet værre og siger, at der ikke er nogen vej uden om og anbefaler mig den eneste Klinik for Syn og Udvikling, han kender til.

Jeg kommer til Billund og bliver tjekket. De finder, at mine øjne flytter sig stødvist og ikke sammenarbejder og flytter sig glidende. Jeg fik nogle øvelser, som jeg skulle lave hver dag. Da det godt kunne føles lidt håbløst ind i mellem, krævede det til tider lidt hjælp til at få øvelserne lavet hver dag, men min mor stod bag mig hele vejen igennem.

Men i dag kan jeg ikke blot læse hurtigere, jeg kan også følge linjen, jeg er i gang med at læse og ramme den næste linje uden besvær. Jeg har også nemmere ved i dag at sætte mig og læse en bog, end jeg havde før.

Derudover er jeg ikke træt eller har ondt i hovedet mere, og mine briller bruger jeg med meget sjældne mellemrum, kun når jeg er ved at blive træt.

Det hjalp desværre ikke at ændre placering for Sofie, Sofie begyndte at miste modet når hun skulle læse – hun syntes det var svært at holde sit fokus på teksten, linjerne sprang ofte for hende, og det var svært at få en mening ud af den læste tekst. Hovedpinen begyndte at melde sig dagligt. Vi sendte Sofie til kraniosakral terapeut, som hurtigt fandt ud af, at Sofie var spændt omkring hendes øjenmuskulatur og derfor led af hovedpinen … vi undrede os lidt … skulle hun til at bruge briller igen. 1½ år tidligere havde vi fået at vide, at hun ikke havde brug for disse længere. Sofie havde det rigtig godt efter hver behandling, men problemerne kom igen, når hun skulle hjem og læse.

Vi gik derfor til optiker for at få lavet en synstest (heldigvis for det). Vores Optiker mente ikke, at Sofie skulle have briller, det ville ikke hjælpe hende. Han ville give lægen ret i Esbjerg om, at øjnene skulle trænes op .. men de trænes ikke op ved at få en anden placering i klassen, og det hjælper bestemt heller ikke Sofie, når hun skal læse. Vi blev anbefalet at sende Sofie til Billund Syns– og trænings center, så øjnene kunne blive trænet op. Det første opkald til klinikken gjorde os meget trygge og bevidst om, at det valg vi nu havde taget, var det rette for Sofie.

Sofie har fået rigtig meget ud at sine behandlinger og træning. Det skulle vise sig ved den første test, at Sofie faktisk læste på to linjer … det gør det rigtig svært at forstå, hvad det er man læser, og det tager lang tid, da hun ofte vendte tilbage og tilbage i teksten for at få det til at give mening. Det har ofte været en sej omgang at få Sofie i gang med at lave sine øvelser, og hun har haft svært ved at se målet med øvelserne. Nogle øvelser syntes hun var rigtig trælse, hvorimod andre var så sjove, at hun havde svært ved at stoppe, når hun først var kommet i gang.

Træningen har også hjulpet Sofie på mange andre måder, hendes balance er blevet væsentlig bedre, hendes selvtillid er blevet bedre i takt med, at hun har fundet ud af, at hun er lige så god og nogle gange bedre end sine klasse kammerater. Vi kan kun ærgre os over, at vi ikke har været bevidste om, at der var en mulighed for at få trænet Sofie noget før, hun burde have været af sted allerede som 5-6 årig og ikke først som 11-årig.

Undervejs i forløbet fik vi kendskab til to andre piger, som Sofie kender, der også var tilknyttede i Billund … det har været en stor støtte for Sofie, at de har kunnet snakke med hinanden undervejs om hvad de lavede, og hvor langt de hver især var i deres program. Sofie læser i dag hver dag uden problemer, uden hovedpine, og hun forstår hvad hun læser … så der er blevet sjovt og spændene at kaste sig ud i div. bøger nu.

Vi kan kun anbefale andre om at komme i gang. Det er mange penge, der skal bruges, og der skal sættes tid af i en travl kalender for at lave øvelserne dagligt i ca. 30 min. men det er det hele værd. Vi syntes det har været en god investering for Sofie og hendes fremtid.

Efter endnu et lægebesøg, snakkede jeg med en medstuderende, der fortalte om samsyn. At der et par steder i landet var klinikker, og at det kunne trænes op. Jeg gik på nettet og fandt frem til Klinik for Syn og Udvikling i Billund. Straks tog jeg kontakt til klinikken og vi fik hurtigt en tid ved Betina. Hun testede Søren og konstaterede, at Søren havde samsynsproblemer.

Vi takkede ja til et forløb og et samarbejde med Betina. Dette betød, at Søren dagligt skulle lave flere former for øvelser. Øvelserne var bl.a. at gå på balance bom, forskellige former for gribe øvelser, med klap for det ene øje, øvelse på computeren, sætte ring om ord, på tid. Det var hårdt arbejde, nogle dage kostede det tårer.

Men lige så stille kunne vi se og mærke en forandring på Søren, han kneb ikke længere øjnene sammen, de var ikke røde og kløede ikke mere. I skolen blev han mere koncentreret, han begyndte at læse mere. Han knoklede og var altid spændt på at komme ned til Betina for at høre, hvad hun havde og sige til hans indsats og til at få nye øvelser med hjem.

Vi har nu afsluttet forløbet på synsklinikken, det er meget sjældent, at Søren har hovedpine. I skolen får han lavet sine opgaver, han arbejder koncentreret, og han er i læring. Han er glad for at læse bøger, og det er sjældent, han har hjemme arbejde. De lektier/ opgaver, han skal lave her hjemme, får han lavet ret hurtigt og uden brok.

Det har været en fantastisk rejse for Søren og os som forældre, vi kan varmt anbefale et samarbejde med Betina og synsklinikken i Billund.

Det var så udslaget, og vi bestilte en tid i Klinik for Syn og Udvikling. Betina kunne allerede ved første test sige, at Thomas havde samsyns vanskeligheder, og jeg kunne som mor også se, hvorledes hans øjne flakkede og var ikke i tvivl om, at her kunne der gøres noget.

Bettina lavede en test på Thomas, hvor han fik en tekst, som blev lidt forskubbet via overheadkopi, og Bettina spurgte om hans læsebog så således ud, og knægten sagde ja med lettelse (endelig en der forstod ham). Da vi kørte hjem, havde jeg den dårligste samvittighed over alle de gange, vi som forældre har siddet og skældt knægten ud, fordi han ikke kunne koncentrere sig.

Nu begyndte der en hård, men også en god tid, hvor vi trænede hver dag. Vi kunne hurtigt se, at Thomas udviklede sig for hver gang vi var til kontrol ved Bettina i Klinikken for Syn og Udvikling, og det gav energi til de næste 3 ugers træning.

Der var mange forskellige øvelser, nogle sjovere end andre.... Især dem på PC var Thomas begejstret for, men hans konkurrence gen blev også vækket i mange af øvelserne, og når så Bettina kunne se, hvor god han var blevet på 3 uger, var det en glad og stolt dreng, jeg fik med hjem fra Billund hver gang.

Ved afslutning efter ca. 6 måneder, var Thomas rykket sig rigtig godt. Han var LUS 7 ( læseudviklingstrin) da vi startede, og rykkede til LUS 13.Det var det niveau, han skulle have været på slut 2. kl, da han altså var på LUS 7 og vi tænkte, det her går bare ikke...

Da Thomas, ½ år efter afslutning fra Klinik for Syn og Udvikling, begynder i 4. kl og derved får en ny dansklærer, opnår han den succes, at hun ikke kan se/høre, at han har haft store læseproblemer. Hun siger til os, at hun kun spørger til det, da der ligger et lille notat omkring noget synstræning.

Thomas har også lette motoriske problemer, han løber anderledes end andre børn, koordineringen til fodbold har også givet ham udfordringer. Thomas’ fodboldtrænere har kunnet se en stor udvikling med Thomas, siden han begyndte i Klinik for Syn og Udvikling, så han har også rykket sig motorisk, og det er jo ikke en dårlig sidegevinst ;-).

Vi er utrolig glade for, at vi tog kontakt til Klinik for Syn og Udvikling, for vi tør slet ikke tænke på, hvor vi i dag ville være, hvis ikke vi havde trænet sammen med Bettina, TAK fra Thomas og hans familie

Jeg fik også overtalt mine lærer til, at jeg skulle tage en højere handelseksamen, men her kunne jeg ikke længere følge med i undervisningen. Jeg kunne simpelthen ikke nå at læse alle de bøger, og samtidig kunne jeg ikke huske det jeg havde læst. De andre elever gad heller ikke at arbejde sammen med mig, for jeg læste alt for langsomt til dem.

Som 18-årig bestod jeg Handelsskolens grundeksamen, og to år senere handelsøkonomstudiet, hvor jeg hutlede mig igennem ved at være opmærksom i timerne og gode venner med lærerne, inden jeg igen ville prøve kræfter med en universitets uddannelse. Der gik tre måneder, inden det gik op for mig, at der måtte være noget mere end min læse hastighed i vejen med mig. Jeg vidste, at jeg ikke var ordblind, men at det måtte være noget med læsningen.

Jeg gik længe og tænkte over, om der var noget galt, for det er ikke rart at få af vide, at der er noget, du ikke er god til. Det stod dog klart, at jeg skulle tjekkes for at fjerne tvivlen, for noget var der i vejen.

Jeg kontaktede Klinik for Syn og Udvikling og bad dem lave en test for samsyn på mig. Jeg fik diagnosen, og derfor begyndte nu 9 måneders træning, samtidig med at jeg havde det svært på mit studie.

Det var hårdt med den store træningsmængde, for det var muskler, jeg ikke var vant til at bruge, men heldigvis var der sjove øvelser imellem, og jeg kunne hurtigt se resultater.
Øvelserne bestod af forskellige spil, som trænede musklerne i øjet, og de spil udfordrede jeg min bror, far, studiekammerater og naboens hund i. Det gjorde træningen meget sjovere, for jeg vandt jo altid :-). Samtidig med øvelserne til øjet fik jeg også øvelser til at fjerne min køresyge, så i dag rejser jeg landet rundt.

Inden træningen lå mit karakter gennemsnit på 02, og en ordentlig reprimande fra lærerne om, at der skulle til at ske noget, for næste gang var de ikke så flinke.
Det endte dog godt, for efter de første fem måneder havde jeg hævet mit karakter gennemsnit til 6,5 og efter 9 måneder fik jeg 12 i oplevelses økonomi. Jeg har nu afsluttet uddannelsen med karakterer over gennemsnittet af min klasse, og jeg er meget tilfreds.

Jeg har nu fået mit ønske om at læse på højt niveau opfyldt, efter sommer tager jeg en overbygning til min uddannelse.

Problemerne med at huske hvad jeg læser, og koncentrationsbesværet er væk. Jeg kan læse timer, hvis det er interessant eller vigtigt nok. Samtidig er jeg på samme faglige niveau som de andre elever, så nu vil de gerne arbejde sammen med mig.

Jeg vil til enhver tid anbefale Klinik for Syn og Udvikling til alle med læsebesvær. Jeg har fået en god behandling, og den hjælp jeg skulle have haft i folkeskolen.