Beretninger - Problemer med indlæring


Alexander - 8 år - 2016

Alt i alt gik det i den forkerte retning, og der kom oftere og større konflikter i forbindelse med lektierne.

Alexander startede fint i skolen og var i begyndelsen glad for at gå i skole. Men i løbet af 1. klasse begyndte han at få sværere ved opgaverne og ved lektierne. I 2. klasse fortsatte dette desværre, og han begyndte at sakke mere og mere bagud. Alexander var meget ukoncentreret, og der skulle ingenting til, for at hans opmærksomhed blev flyttet til noget helt andet, og så skulle han til at starte forfra med læsning eller de opgaver, han var startet på. I læsning kunne han godt læse de helt nemme ord og små sætninger, men når ordene blev større, og sætningerne længere gik det galt, og han begyndte også at springe mellem linjerne og gnide sig i øjnene. Alt i alt gik det i den forkerte retning, og der kom oftere og større konflikter i forbindelse med lektierne til stor frustration for både Alexander og os. Så hørte vi om Thomas og blev enige om at prøve dette.

Efter 1. screening, var det tydeligt for os, at der var nogle ting med hans øjne og bevægelser og motorik, som var helt galt, og som vi tydeligt kunne se var en hindring for Alexander, så vi var helt med på at starte et forløb op.

I starten gik det fint, for der var det hele spændende og nyt. Dog var de øvelser, der indebar bom, sjippetov og andet fysisk, nemmere at få Alexander til end dem med bogstaver. Efter 4-5 måneder blev det lidt sværere at holde motivationen for nyhedsinteressen var dampet af, men det lykkedes, selvom det var hårdt med øvelserne sammen med de andre lektier.

Alexander har helt sikkert rykket sig i læsning, og hans øjnebevægelser og motorik er blevet meget bedre, og vi har næsten ingen konflikter med ham i forbindelse med lektierne mere, hvilket er en enorm befrielse for os alle. Han syntes stadig ikke, at det er fedt at lave lektier, men det er som om, at det ryk han har taget, har givet ham selvtillid, så det ikke er en så stor kamp som før. Ang. koncentrationsproblemerne er det ikke blevet så meget anderledes, men her har vi lært, at hvis vi tager det i mindre dosis, så går det meget bedre.

Alt i alt har vi været glade for forløbet og resultatet med Alexander. Vi laver fortsat nogle ekstra tiltag for at få ham helt op på rette niveau. Forløbet hos Thomas har helt sikkert hjulpet meget så tak for dette.

Martin ( Alexanders far )


Anders - 10 år - 2012

Læser nu tykke bøger med almindelig skriftstørrelse uden at få hovedpine og uden at blive træt i øjnene.

Først gik jeg 0. klasse om, fordi jeg havde brug for at blive mere skoleklar.
I 2. og 3. klasse gik det ikke så godt med at læse. Jeg fik briller - det hjalp mig kun i en kort periode.
Min skole mente, at jeg var lettere ordblind, og det blev jeg meget ked af at få at vide. Min farmor så tilfældigvis i et ugeblad en artikel om en ung pige, der havde haft de samme problemer som mig. Hun havde gået hos Syn og Udvikling og var nu blevet en ”læsehest”.

Så begyndte jeg nede ved Thomas. Han mente ikke, at jeg var ordblind, men at jeg havde samsynsproblemer, og det kunne han heldigvis gøre noget ved. Min far var så heldig, at han kunne møde senere på arbejde, så vi kunne nå at træne, inden jeg skulle i skole – det var en god løsning for mig, fordi jeg så stadig kunne være sammen med mine kammerater om eftermiddagen. 

Jeg kaldte træningen hos Thomas for øjenfitness, da andre så bedre kunne forstå, hvad jeg lavede. Når jeg kom ned til Thomas, kunne jeg mærke, at det gik fremad, og jeg begyndte at drømme om at blive pilot. 

  Det hjalp rigtig meget med den træning, som Thomas gav mig. Jeg læser rigtig godt nu. Har mod på at læse tykke bøger med almindelig skriftstørrelse uden at få hovedpine og uden at blive træt i øjnene. Thomas og jeg har talt om det med at blive pilot - det kan godt lade sig gøre, nu hvor jeg har fået et normalt syn igen, ikke bruger briller mere, og skolen taler ikke længere om, at jeg er ordblind. Jeg får stor ros for min indsats i skolen. Går i 5. klasse og kan lide at gå i skole og går til mine opgaver med en følelse af og viden om, at jeg er god til det. Når jeg tænker tilbage på træningen, syntes jeg, at det til tider var hårdt. Men der var også mange øvelser, der var sjove at prøve. Men jeg er bare rigtig glad for at mine forældre hjalp mig så meget. Håber I kan bruge min lille fortælling til at hjælpe andre i gang.

Hilsen Anders


Andreas - 10 år - 2013

Bogstaver blev byttet rundt og linjer sprunget over.

Andreas var rigtigt godt med i dansk indtil slutningen af 1kl. Da der kom turbo på læsning, sakkede han bagud. Det tog enorm lang tid at læse, selvom han havde kunne bogstaver, rim osv. meget tidligt. I 2 og 3.klasse blev det kun værre. Bogstaver blev byttet rundt, og linjer sprunget over. På et tidspunkt, så vi tilfældigvis en udsendelse i TV, hvor klinik for Syn og Udvikling deltog. Jeg ringede dagen efter og fik en lang snak om Andreas' udfordringer. Vi bor i KBH og har klinikker meget tættere på, men jeg fik med samme det indtryk, at her var en meget professionel klinik med speciale i netop dette problem, og jeg følte, at vi var i trygge hænder - derfor valgte vi at tage den lange tur til Billund.

Vi besøgte klinikken 6 gange og havde to sæt opgaver med hjem hver gang - altså 2 gange 3 uger. Det var hårdt at få 1 times øvelser ind i hverdagen. Nogle gange lykkedes det bedre end andre, men Andreas nåede de mål, der blev sat. Det fungerede super fint, at der blev sat individuelle mål for hver enkelt øvelse baseret på, hvor han befandt sig i netop den øvelse på netop den dag. 

Målet var også altid realistisk at nå i løbet af de tre uger. Det har lært Andreas meget om, at hvis man sætter sig et mål for at lære noget, kan man hurtigt nå det. Det har givet en masse succesoplevelser og troen på, at man kan, hvad man vil. Der skal bare en målrettet indsats til. En kompetence han kan bruge gennem hele livet.

Læsningen er blevet meget meget bedre. Det er stadig ikke en hobby at læse bøger, men ikke længere en hindring for indlæring af andre fag. I matematik har han taget et kvantespring og er nu blandt de bedste i klassen. Herudover er han motorisk blevet styrket og det bedste set fra Andreas synspunkt er - at han klart er blevet en endnu bedre målmand.

De bedste hilsner Henriette ( Andreas mor )


Benjamin - 11 år - 2013

Det var ingen udvikling, så vi syntes, at der skulle gøres noget.

Vi har Benjamin, som gik i 5. Klasse. Han havde svært ved at følge med i skolen. Han syntes også selv, det var meget svært og havde ikke den store interesse. Han kom til en prøve i skolen, og ud fra den vurderede skolen, at han var ordblind.

Han har gået i læsestue på skolen tre gange om ugen, men der var ikke noget fremskridt, han fik meget nemme opgaver for, som han godt kunne klare. Men der var ingen udvikling i det. Så vi syntes, der skulle gøres noget.

Vi hørte rigtig godt om Syn og Udvikling i Billund. Så det skulle prøves. Thomas fik Benjamin igennem en masse prøver og øvelser. Thomas kunne godt forstå, at Benjamin havde svært ved at læse, Benjamins øjne hoppede meget, så når Benjamin læste, kunne han se dobbelt, og ordene hoppede fra linje til linje.

Benjamin kom i gang med en masse opgaver og lege og trænede godt hver dag, han syntes selv, det var spændene og kunne mærke fremskridt, både i skolen og til hans store interesse, ishockey, blev han også mere sikker og fik en god balance.

Benjamin er nu stoppet i læsestuen på skolen, og følger klassen, har lidt mindre for end sine klasse kammerater og har stor hjælp af cd ord. Det har stort set været alt værd med alle opgaver og legene.
Vi ser kun fremad nu.

Stor tak til Thomas.

Mvh. Danny og Helle ( Benjamins far og mor )


Caroline - 10 år - 2014

Skolens melding var, at det nok skulle komme, men vi kunne ikke passivt afvente dette.

Caroline gik i 4. klasse, da hun startede hos Klinik for Syn og Udvikling i september 2012, hun havde udfordringer med dansk og specielt læsehastigheden, og dansk lektierne var en daglig kamp. Skolens holdning var, at hastigheden nok skulle komme, men vi syntes ikke, at vi længere passivt kunne afvente dette.

Ved Carolines første besøg hos Thomas viste hans test af hende, at hendes hastighed var ca. 2 år bag efter det forventede, og at der var store udfordringer med hendes samsyn, som Thomas sagde, svarede de udfordringer skolen / vi daglig udsatte hende for til, at vi skulle løbe et maraton i gummistøvler, så det var noget af et bjerg, hun skulle i gang med at bestige.

Vi var ca. hver 3. uge hos Klinik for Syn og Udvikling, hvor Caroline hver gang fik nye øvelser med hjem, som hun dagligt skulle bruge ca. ½ time på at gennemføre sammen med os, balance bom, bold samt en masse øvelser på computeren var bare nogle af ingredienserne til at forøge læsehastigheden. 

Det var en udfordring at få passet træningen ind i dagligdagen, når Caroline samtidig er en aktiv pige med mange fritidsinteresser og veninder, der skal passes. Det var da også nogle dage en kamp, da man naturligvis ikke hver dag er lige oplagt til at lave øvelserne, og nogle dage måtte der bruges upædagogiske lokke midler, som slik, for at bevare motivationen til øvelserne, men når man ser resultatet er det, i vores optik, i orden at bruge sådanne motivationsmidler.

Thomas var hver gang vi var ude hos ham dygtig til at motivere Caroline og give os nogle øvelser med hjem, som var nye og udfordrende, og da Caroline er en ihærdig pige, har vi fået et godt resultat ud af forløbet, der er stadig et stykke vej, før vi har indhentet det tabte fra de første skoleår, men vores fornemmelse er, at vi kommer tættere og tættere på, og vores sidste test i februar 2014 viste, at læsehastigheden er forøget med 3,5 gange.

Så alt i alt har det været det hele værd, og vi er glade for, at Caroline og vores familie har investeret tiden i forløbet, vi er sikre på, at træningen har bevirket, at vi med tiden indhenter det forsømte, selvom Caroline nok aldrig bliver en læsehest.

Caroline, Tina og Ole


Cecilie - 8 år - 2015

Cecilies øjenbevægelser var helt hen i vejret.

Cecilie har aldrig været interesseret i at "skrive" osv. - hun har i stedet leget med sine Schleich-heste, hoppet på trampolin, gået til ridning og gravet i jorden efter regnorme og andet småkryb. Hendes motorik var ikke synderligt god, men det er min egen heller ikke, så det var ikke noget, vi tillagde nogen væsentlig betydning, mens hun gik i børnehaven.

Cecilie startede i 0. klasse i august 2011. Hun fik hurtigt lært bogstavernes lyde og navne, og hun kunne også skrive dem. Så gik det bare lige som i stå for hende. Hun skulle jo lære at sætte bogstavernes lyde sammen til små ord, men det ville bare ikke lykkes for hende.

Både Cecilie og vi kæmpede en kamp - læsningen endte så godt som altid i gråd og skænderier. Hun kunne ikke få ord ud af bogstaverne, og hun kunne slet ikke sidde stille på stolen men kartede rundt, og jeg blev sur, fordi hun ikke gad koncentrere sig (ja, det har jeg jo selvfølgelig måttet undskylde for efterfølgende). Cecilie kunne sidde og lydere sig nok så fint gennem et ord "F-I-S-K" - for så at konkludere, at der nok stod "ko".

Sådan fortsatte det gennem 0. og 1. klasse, og sådan startede det også i 2. klasse. Søren og Mette bøgerne var en uoverstigelig udfordring, og skrive kunne hun slet ikke. Det var bare alle ord, der drillede, også de små korte som "den, det, han, hun". Allerede i starten af 1. klasse begyndte Cecilie at få ekstraundervisning i dansk (og jeg er skolen dybt taknemmelig for at det foregår i "styrkecentret", hvor det er noget særligt at få lov at komme, og ikke længere hedder specialundervisning, som da jeg var barn). Mod slutningen af 1. klasse blev tiden øget, så hun nu fik 2 timers ekstra-undervisning - men det hjalp bare ikke. Vi drøftede muligheden for ordblindhed med skolen flere gange, men de mente altså ikke, at hun var ordblind - men, nok bare havde svært ved at lære at læse.

Så, i 2. klasse, til den første skole-hjem-samtale var klassens kontaktpædagog fra SFO'en med. Vi taler om Cecilies lidt mangelfulde motorik, det med læsningen, og pludselig siger pædagogen, at Cecilie da måske kan have problemer med samsynet. Hun har været på noget kursus omkring det, og jeg bliver straks fyr og flamme. Jeg googler og finder frem til Syn og Udvikling i Billund.

Vi får meget hurtigt en tid, og mit humør daler betragteligt, da Thomas hurtigt konstaterer, at hendes samsyn fungerer som det skal (nu havde jeg jo lige håbet at finde årsagen til hendes læseproblemer) - men, heldigvis kan han også fortælle, at det kan være andre ting også, og det vil han lige teste. Og sørme ja, Cecilies øjenbevægelser er helt hen i vejret - hun kan slet ikke følge linjerne i en tekst, og jeg er ikke en gang sikker på, at hun kan se et helt ord med ét blik. Derudover er der jo også motorikken.

Det er december 2013 - og Cecilie går i 2. klasse. Vi vælger at starte i Billund straks, og samtidig meddeler vi skolen, at vi holder pause fra ekstra-undervisningen. Heldigvis har vi stor opbakning fra Cecilies klasselærer. Det betyder meget for os, for det er faktisk hårdt arbejde med al den træning! Ikke at Cecilie beklagede sig, for hun var mindst lige så lettet som vi, over at finde ud af hvorfor det med at læse og skrive var så svært for hende, og hun kløede fint på med træningen.

Forandringen var mærkbar allerede efter et par måneder. Læsning og skrivning var stadig meget svært for hende, men pludselig kunne hun skrive bogstaver som vi andre kunne læse, og hun kunne sidde stille og følge teksten i en bog - så skulle resten nok komme med tiden. Der skete en løbende forbedring, og når Cecilie rigtigt koncentrerede sig, kunne hun godt både læse og skrive sådan nogenlunde.

Træningen blev afsluttet i sommeren 2014 - Cecilie og vi var glade for forløbet, og der var en klar ændring at spore - læsningen og skrivningen faldt lettere, omend hun stadig var en del bagud i forhold til sine klassekammerater. Efter skoleopstart i sommeren 2014 (3. klasse) tilbød skolen et VAKS-kursus - 3 timer om ugen. Skolen mente, at hun kunne have gavn af dette til at automatisere læsningen, selvom hun ikke er ordblind.

Vi tog selvfølgelig imod tilbuddet - nu skulle Cecilie for alvor lære at læse, og hun skulle helst blive glad for det - hun var nemlig blevet meget afvisende over for bøger og gad ikke en gang få læst højt længere.

Nu er vi i maj 2015. Cecilie er 9 år og går i 3. klasse. Hun læser stabilt, og er netop blevet vurderet middel i læsning og over middel i forståelse for det læste i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Det har været en meget stor lettelse - både for hende og for os! Vi er helt overbeviste om, at uden træningen i Billund, så kunne vi og skolen have tilbudt hende det ene læsekursus efter det andet, uden at det ville have hjulpet væsentligt - men, samtidig er vi dybt taknemmelige over, at hun går på en skole, hvor man har sat så meget i værk for at hjælpe vores datter.

Cecilie havde dog fået så mange dårlige oplevelser med bøgerne, at hun stadig har skullet tvinges til at læse dagligt - og vi har jævnligt haft drøftelser om, hvorvidt hun skulle læse 5 sider i en bog - eller kunne nøjes med 4 - og så er det altså også svært at blive opslugt af handlingen.

Nu har vi - letsindigt nok - udlovet en krone pr. side hun læser de næste 10 uger, indtil vi skal på sommerferie. Indtil videre har hun på en uge læst den første Sam og Sigge bog, og er godt i gang med Pjok og Petrine (ja, hesteinteressen fornægter sig ikke). Jeg havde sjusset mig frem til, at hun nok godt kunne nå at tjene 500,- kr. - men, altså, på en uge har hun allerede tjent 125,- kr., så hun ender med at blive en helt velhavende pige, inden turen går til Bornholm.

Og vi betaler gladeligt de penge, for den anden dag læste hun 32 sider helt uden, at vi skulle bede hende om at finde bogen frem og sagde for første gang nogensinde "jamen, jeg blev bare så opslugt, at jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig igen". Så får man faktisk lidt tårer i øjnene.


Daniel - 10 år - 2015

Var en meget usikker læser, der havde stort behov for støtte ved læsning

I den skole Daniel startede i, var der god støtte omkring ham, og han knoklede for at prøve på at følge med de andre i klassen, hvilket gik rimeligt.

Kort efter han startede i 3 klasse, flyttede vi, og han skiftede skole. For at hjælpe ham valgte vi, at han skulle gå 2. kl. om i samråd med skolen. Trods dette blev danskarbejdet hurtig en kamp for Daniel (og resten af familien). Hjælpen fra den nye skole var desværre ikke, som vi havde været vant til.

Da Daniel blev storebror, fortalte vores sundhedsplejerske om muligheden for at få et forløb hos Syn og Udvikling. Et af hendes egne børn havde selv haft et forløb der, og de havde været rigtig glade for det.

Da vi var hos Syn og Udvikling første gang, var Daniel en meget usikker læser, der havde stort behov for støtte ved læsning. Han var usikker, havde ikke den store selvtillid mht. skolearbejdet. Han havde svært ved at sidde stille. Havde problemer med at se dobbelt i forbindelse med læsning og skolearbejdet var ofte en kamp.

Efter endt forløb, var der tydelig fremgang mht. Daniels motoriske færdigheder, hvilket også har været en gevinst ifht. hans fritidsinteresser fodbold og spring. Mht. skolearbejdet er han blevet meget bedre til dansk, især læsemæssigt har han rykket sig.

Daniel har et andet gåpåmod end tidligere i forbindelse med dansk arbejdet. Det er ikke længere en kamp at skulle læse, plus han kan nu læse bøger om alle de berømte fodboldspillere, som han interesserer sig for. Han bliver ikke skræmt af, at der i teksten står ord som spektakulære mål eller lign, for det med læsningen går bare meget nemmere nu.



Ditte - 9 år - 2015

Da hun kommer i 3. klasse opdager vi, at hun har svært ved at læse.

Ditte er nu 11 år. Da Ditte var 4 år, skulle hun til det årlige læge tjek, her mente lægen at vi skulle får tjekket hendes syn. Vi kommer herefter til en øjenlæge, for yderligere undersøgelse. Disse viser, at hun er nærsynet og har en bygningsfejl på det venstre øje, så hun skal have briller.

Ditte starter i skole, og alt virker ”normalt”, hun lærer alfabetet og tallene og læser små tekster. Da hun kommer i 3. klasse opdager vi, at hun har svært ved at læse. Det er især nye tekster, som giver vanskeligheder. Dog kan hun uden de større problemer læse en kendt tekst. Der viser sig, at hun blot genkender ordene og husker sætninger udenad. Hun kan ikke stave et ord eller høre lydene af bogstaverne. I denne tid giver Ditte nemt op over for læsningen, det bliver for svært for hende.

Vi bliver anbefalet af nogle venner, at prøve Syn og Udvikling i Billund for at gennemgå et træningsforløb med Ditte. Vi starter i foråret 2014 ved Betina, som laver en undersøgelse af Ditte, som viser at Ditte ligger ”under forventet” i flere punkter i undersøgelsen. Vi får lavet et træningsprogram til hende, for en 3 til 4 ugers periode, med vægt på de områder som ligger ”under forventet”. Dette kræver omkring 30 minutters træning hjemme hver dag. Disse øvelser er alt fra balance bom til træning med opgaver på computeren. Disse opgave på computeren fanger hende meget, her kan hun lave en konkurrence med sig selv, hvor hurtigt hun kan lave opgaven, med færrest fejl. Til tider kan der dog være hårdt for hende at finde overskud til både lektier og synstræning.

Efter en periode på så ca. 8 måneder kommer vi til den sidste konsultation, hvor Betina laver en status undersøgelse af Ditte. Denne viser at hun er flyttet sig i den positiver retning, der er blevet flere ”som forventet” i undersøgelsen. Ditte kan nu læse og stave ord, hun er rykket 2 alders trin og er på niveau med klassen, og hendes læsehastighed er stort set fordoblet. Vi kan også mærke på hende, at hun har en større glæde ved at lave lektier, samt at hun har fået større selvværd.

Efter Dittes egen udsagn er hun blevet bedre til at læse, hun kan se bedre, hun har fået en bedre balance, og hun har fået hurtigere reaktions tid.

Vi vil sige mange tak for hjælpen til Betina ved Syn og Udvikling, da Dittes lektier arbejde er blevet meget lettere.

Med venlig hilsen Pia og Jens-Ole


Elina - 9 år - 2014

Fedt at kunne læse de bøger jeg har lyst til og se engelske film på TV.

”Det er dejligt at kunne følge med i timerne, og at de andre ikke griner, når jeg skal læse højt på klassen….” - ”Fedt at kunne læse de bøger jeg har lyst til og se engelske film på tv.”

Da Elina startede i 1. klasse fik hun tilbudt ekstra læsehjælp. Det tog vi naturligvis imod. Da hendes far og farmor er ordblinde, kom det ikke som en overraskelse, at Elina havde brug for lidt ekstra hjælp.

Meldingen fra skolen var, at hun var på rette vej og nok skulle lære det. Status inden sommerferien var, at hun havde knækket læsekoden.
Da Elina skulle i 2. klasse skulle hun pga. skolelukning flytte skole. I den forbindelse fik hun ny dansklærer, som ikke mente, hun havde knækket læsekoden, hvilket vi var enige i. Elina blev igen tilbudt læsehjælp, som vi naturligvis tog imod.

På trods af læsehjælpen og vores egen indsats hjemme, så rykkede hun bare ikke. Og som andre nok kan nikke genkendende til, så er det ikke altid sjovt at skulle læse lektier, når det er en kamp. Det kunne ofte ende i gråd, og Elina var ulykkelig over, at hun ikke kunne læse. Hun følte ordene og bogstaverne hoppede og dansede på linjerne. Hun kunne slet ikke fokusere og gættede rigtig meget.

Skolen så det dog ikke som et problem og mente, at det nok skulle komme. Vi skulle bare fortsætte med at øve. I samme periode skete der rigtig mange ting i Elinas klasse. Som følge af skolelukningen skete der en kæmpe udskiftning blandt klassekammeraterne. Mange valgte at forlade skolen. Det gav meget uro og var bestemt ikke fordrende for indlæringen.

På vores opfordring Elina blev testet for, om hun var ordblind. Det var der intet, der tydede på, og skolen mente fortsat, at Elina nok skulle få det lært. Som forældre til Elina kunne vi dog ikke bare lade stå til og håbe på det bedste. Når ikke skolen tog ansvar, måtte vi gøre det. Vi kunne ikke se på, at Elina rykkede længere og længere bagud fagligt i forhold til kammeraterne.

Gennem flere bekendte og arbejdskollegaer havde vi hørt meget godt om Klinik for Syn og Udvikling. Vi besluttede derfor, at det måtte have et forsøg.

Thomas undersøgte Elina og nåede frem til, at hun havde problemer med muskulaturen omkring øjnene. Hun kunne ikke følge en finger med øjnene fra højre til venstre, uden at øjnene ”hoppede”.

Da vi startede hos Thomas i januar 2013, hvor Elina var 9 år og gik i 3. klasse, læste hun som en 7-8-årig.

Efter små 9 mdr. med træning og god vejledning fra Thomas, læser Elina, nu som en 10-11-årig.

Det har været en sej kamp, men den har bestemt været det hele værd. Kampen er dog ikke slut, blot fordi Elina er stoppet ved Klinik for Syn og Udvikling. Hun skal stadig arbejde hårdt, men uden Thomas’ hjælp var Elina ikke nået dertil, hvor hun er i dag. Nu ved hun, at hun kan, og hun ved, at det betyder noget, at hun kan læse.

På grund af Elinas forløb både i skolen og hos Klinik for Syn og Udvikling, føler vi os også bedre rustet til at hjælpe Elinas to yngre søskende, hvis det skulle vise sig, at de har behov for hjælp. Og vi vil aldrig tøve med at kontakte Thomas og kollegaerne i Billund igen.


Esben - 11 år - 2013

Esben kan nu selv og har lige læst 30 sider i Hodja fra Pjort.

Ved skole-hjem samtalerne i fjerde klasse, var håbet svundet ind; En frustreret læsekonsulent, en ældre øjenlæge og en ophængt klasselærer kunne ikke se sig ud af Esbens manglende evner som læser, og nu var der ikke mere hjælp at hente fra kommunen.

Esben glædede sig ellers til at starte i skole, men mod slutningen af første klasse gik det op for mig, at han ikke læste – men kunne teksten udenad! Han kunne huske, hvad læreren havde læst op i klassen.

Vores dygtige sundhedsplejerske rådede os til at søge øjenlæge, hvis han får briller vil det muligvis hjælpe. Det er svært at skaffe en konsultation ved en øjenlæge, så vi betaler gerne honorar: Den gamle øjenlæge konstaterer at det er et dovent øje, hvilket man ikke kan gøre noget ved på grund af Esbens alder; "Kun små børn i førskolealderen kan, ved hjælp af plaster over øjet - tvinges til at bruge det dovne øje".

Der kommer briller til og en læsekonsulent på skolen; De lange ord og navneord er lette, mens fyldord som der, den, dem og det forsvinder og er lumske og umulige at huske og stave.

Esben tager alle sine lektier med hjem, selv opgaver fra timerne, fordi han ikke kan følge teksten. At skrive stil tager lang tid, min tid. Han kan sagtens finde på historien, formulere sig, men så skal jeg hjælpe med stavningen af hvert andet ord, sørge for sætningerne ikke bliver for lange og tegnsætningen for svær, det kræver HJÆLP.

Syn og Udvikling i Billund siger, de kan hjælpe. Jeg har fået adressen fra en sød optometrist i Esbjergs gågade. Endelig nogen som forstår og kan hjælpe. Vi får henstand på et møde på skoleinspektørens kontor, og hun giver Esben lov til at fortsætte i klassen. Jeg har en klump i halsen, da vi går fra mødet.

Esben træner hos Betina. Der er altid opmuntring, og træningen giver resultat: Esbens samsyn og koordinering bliver bedre. Jeg får hans syn tjekket igen, og en ung øjenlæge siger, at der intet er galt, Esben skal blot bruge sine briller; Ingen dovne øjne her.

Ved skole-hjem-samtalen skal vi nu love, at der skal knokles med staveord og lektier! Men jeg må indrømme – Esben kan selv og har lige læst 30 sider i Hodja fra Pjort – selv.

Hilsen Hanne ( Esbens mor )


Frederik - 7 år - 2015

Det var meget svært - selvom han havde godt styr på bogstavernes lyde

Ret kort tid efter starten i 1. klasse, konstaterer vi, at Frederik har mere end svært ved at følge med i skolen, især i dansk. Læsning volder ham voldsomt store problemer, og vi må opgive den læsebog, som de andre elever har fået, og bruge en meget lettere. 

Men selv det er meget svært for Frederik – selvom han har godt styr på bogstavernes lyde, kan han ikke sætte dem sammen til ord. Han får ikke noget lavet i skolen, medmindre der sidder en lærer ved siden af ham, og han har meget svært ved at koncentrere sig. Desuden har han af og til migræne.

Allerede da Frederik var 4, startede vi det første forløb ved Klinik for Syn og Udvikling, da Frederik havde motoriske problemer. Så da vi til den første samtale med skolen får at vide, at ”det ikke er så nemt for Frederik, men det kommer nok”, beslutter vi os for at få en vurdering fra Thomas Kirkfeldt.


Hans udmelding er klar – Frederik kan helt klart hjælpes ved synstræningen. Hans samsyn og øjenbevægelser er meget under niveau, og det samme er læsetesten. Og vi forældre tænker lidt: ”pyh, endnu en omgang…” vi ved jo af erfaring, at det er hårdt arbejde for både barn og voksne.

Frederik starter i september - og i april bliver han afsluttet. Nu læser han let 10-11, kan bedre koncentrere sig også selvom vi ikke sidder ved siden af hele tiden, og hans samsyn er nu alderssvarende. Migrænen er stort set væk.

Nu - et år efter Frederik blev afsluttet - læser han stadig rigtig godt, ligesom matematikken går rigtig fint. Migrænen mærker vi næsten ikke noget til mere. Han kan dog stadig ikke helt se fidusen i det med dansk… men nu er det vist mest interessen for faget - eller mangel på samme - der gør sig gældende.


Frederik - 9 år - 2014

Havde aldrig været den hurtige læser - I dag elsker han en god bog

Frederik havde aldrig været den hurtige læser, og nogle ord kunne der godt ”tygges” på, før han kunne se, hvad der stod – men som forældre syntes vi da ”at det gik nogenlunde fint”. Skolen har hvert år i januar 2 uger, hvor der læses intensivt, og børnene bliver delt på hold efter hvilket lix, de er på. Da læseugerne så igen op randt i jan. 2013, havde Frederik ikke flyttet sig ret meget siden året i forvejen (læste lix 8). Derfor besluttede vi at gi det en chance ved Klinik for Syn og Udvikling i Billund. Jeg havde 2 kollegaer, som havde haft deres børn igennem ”turen” ved Thomas og havde gode beretninger/erfaringer derfra. Som sagt så gjort – vi startede op i feb. 2013 ved Bettina og kløede på alt det bedste, vi havde lært. For selskabs skyld – og nu vi var i gang, tog vi også Frederiks lillebror med på øvelserne – men med de samme øvelser som Fredrik fik, og derfor ikke nogle specielt tilegnet ham (det var dog helt fint alligevel). I starten var det sjovt – meeen efter et stykke tid blev det jo hverdag. Dog var lyspunktet, når vi skulle til Billund igen og have nye øvelser – lidt spændende var det jo hver gang, for ”hvor godt mon vi havde øvet” og ”hvilke nye øvelser mon vi nu får” ?

Det var 6½ hårde måneder, med smil, sved og tårer – men bestemt det hele værd! Ikke én dag sprang vi over – kun dén uge i sommerferien, hvor vi var på Rhodos?. Det betød, at da det nye skoleår oprandt og Frederik skulle starte i 3. kl. var han næsten færdig i Billund. Da læseprojektet oprandt igen i jan. 2014 blev han lixet til 16 – en super fremgang syntes vi.

I dag elsker han en god bog – ofte er han ikke til at få revet væk, hvis de er super spændende?. Han tøver ikke så meget længere ved ordene og læser nemt lange ord hurtigt (øjnene ligesom glider henover ordet).

Vi valgte at køre 2 børn igennem samtidig – det er en god ting at gøre, selvom det ene barn ikke nødvendigvis har læsevanskeligheder, men det støtter det andet barn – og skader jo bestemt ikke. Det er dog en klar fordel – syntes vi – at der er 2 forældre til at guide og vejlede i øvelserne, – så man har ét barn hver (så går det også hurtigere?).

Til alle andre som har mod og lyst til at gøre os kunsten efter – mange gange held og lykke til både store og små, I vil bestemt ikke fortryde det, - men det er vigtigt at holde ud hele vejen mod målet!

Med venlig hilsen Maj-Britt og Verner ( Frederiks forældre )


Frederik - 9 år - 2015

Han gættede sig ofte frem via billederne

Frederik har i hele sin tid i skolen haft problemer med stavning og læsning. Han blev tilbudt mange læsekurser, men der skete ikke rigtig nogen fremgang med læsningen. Han gættede sig ofte frem via billedstøtte og blev ked af, at han ikke kunne. Vi syntes, at det var meget mærkeligt, da Frederik ikke havde problemer med at stave ordene, hvis vi sagde bogstaverne højt. Det gik ham meget på, at kan ikke kunne læse, og det gik ud over hans selvværd.

Vi tog kontakt til Syn og Udvikling i Billund og fik af vide, at musklerne i Frederiks øjne var slappe og var skyld i, at han ikke kunne holde styr på bogstaverne, han kunne ikke huske, det han læste og sprang frem og tilbage i teksten. Han læste med bogen tæt på ansigtet og fulgte teksten med sin pegefinger.

Vi fik fra Betina en forklaring på, at alt det arbejde, som skolen og ikke mindst Frederik har lagt i sin første tid i skolen, ville svare til, at man tager en spand, og så banker man 10 huller 10 cm oppe i siden af spanden, og så starter man med at fylde vand i spanden. Der fik Frederik indlærings problemer pludselig et helt andet perspektiv for os.

Vi var ikke i tvivl om, at vi ville gå i gang med et træningsforløb ved Syn og Udvikling, og det har vi aldrig fortrudt. Allerede efter 14 dage var Frederiks læseafstand flyttet fra 20 cm til at bogen kunne ligge på bordet.

Øvelserne blev med tiden sværere og sværere, og efter 2 måneder gik det sjove lidt af, for nu skulle der virkelig hænges i. Fremskridtet i skolen kunne tydelig mærkes både fra lærer og Frederik selv, lektierne var hårde, fordi at syns øvelserne også skulle laves, og fritiden sammen med kammeraterne var begrænset. Der var også balance og koordinationsøvelser, og selv om at Frederik har spillet ishockey, siden han var 3 år, kan vi se en forbedring der også.

Vi er så glade for, at vi tog kontakt til Syn og Udvikling. Det har hjulpet Frederik, lektierne laves nu i skolen, og fritiden kan bruges med kammeraterne og på ishockey.

I dag går Frederik i 4. klasse og tager selv initiativ til at læse og skrive, han er under forløbet rykket et klasse trin, og i sin nationaltest ligger han nu middel i dansk. Frederik har fået mod til at markere i klassen og følger med i undervisningen.

Vi skal snart til tjek et halvt år efter afsluttet synstræning og glæder os til at få en tilbagemelding fra Betina. Hun er dygtig og kompetent, og vi er ikke i tvivl om at hun har været med til at gøre en stor forskel for Frederik.

I dag går Frederik i 4. klasse og tager selv initiativ til at læse og skrive, han er under forløbet rykket et klasse trin, og i sin nationaltest ligger han nu middel i dansk. Frederik har fået mod til at markere i klassen og følger med i undervisningen.

Tak for hjælpen!


Frida - 8 år - 2014

Frida havde det svært i forhold til indlæringen

Frida er decemberbarn og starter i 0. kl. som 5,8 årig. Hun er en glad pige og kan godt lide at gå i skole, hun har dog meget brug for tryghed og faste rammer. I 1. kl. bliver vi opmærksomme på, at Frida har det svært ift. indlæring. Hun har svært ved at lære, forstå, og ikke mindst koncentrationen driller hende.

Frida fortæller os, at hun har svært ved at se bogstaverne, og at hun tror hun skal have briller, derfor bestiller vi en tid ved optikeren i Give. De er utrolige søde og tester Frida, og vi får et par lånebriller med hjem. Deres vurdering er, at hun ser fint, men at vi skal observere brugen af brillen i 14 dage, for at se om Frida bruger dem. Vi afleverer brillen igen, og de nævner ”Syn og Udvikling” i Billund. Jeg sender en mail med en beskrivelse af de problemstilliner, Frida og vi som forældre oplever dagligt, og svaret jeg får tilbage, belyser så konkret de dilemmaer vi står midt i.

Vi starter træning ved Thomas i april 2012 og er som forældre meget motiverede og indstillet på at kæmpe denne kamp for vores datter og ikke mindst sammen med vores datter.

Vi forsøger at træne 5, ud af ugens 7 dage, men da forløbet er så intenst for Frida og virkelig gør hende træt, er hun ikke i stand til at træne efter en skoledag og fritidsaktiviteter, så her prioriter vi, at fritidsaktiviteter også er vigtige. Det, der bør tage 20-30 min., tager i starten Frida 60 min. Og det er ikke bare lutter lagkage. Det er 60 minutter, hvor vi som forældre konstant skal være positive, motiverende og støttende, mens Frida er modstandsvillig, sur og angst for ikke at slå til.

Men for hver dag vi træner, kan vi se små fremskridt og forbedringer, og disse forsøger vi at sole Frida i. Og som tiden går, begynder Frida selv at opdage, at ting, hun aldrig har forstået, nu pludselig giver en mening.

Frida får smag på tingene, og der er nu flere gode dage end dårlige, og træningen går hurtigere, og der er ikke længere så store ”diskussioner” for at få hende i gang.

I april 2013 har Frida sidste snak med Thomas, og vi stopper vores træningsforløb og har nu en pige med meget mere sikkerhed og lyst til læring. Vi har fået et helt andet billede af vores datter og fået en fantastisk mulighed for at hjælpe hende i dagligdagen.

I dag, maj 2014 er Frida stadig i en rivende udvikling, hvor hun selvfølgelig stadig har brug for støtte og vejledning. Hun er stadig den glade pige, som nu har fået meget mere styr på sig selv og sine følelser. Hun kan sætte ord på sine tanker, og hun kan indgå i en samtale og reflektere over det, hun får at vide, om det er positivt eller negativt.

Hun går op i skolen nu, og det er meget vigtigt for hende, at lektier bliver lavet, også selvom hun er syg. Hun vil ikke være bagud, men følge de andre. Hun er nu på niveau med flertallet i klassen, og hun får de samme lektier for som de andre, og hendes læsning er blevet SUPER.

Fra skolens side bliver der bygget flere og flere succeshistorier på Fridas udvikling. Nu er der sågar situationer, hvor Frida hjælper de andre med noget fagligt.

Vi har lige været til forældre samtale i 3. A, og er alle tre gået derfra med armene over hovedet. Det var fantastisk at se Frida tage kontrollen og selv tage fat på de ting, som hun fandt vigtigt at få snakket om.

Samt høre hvordan Frida trives i klassen og stille begynder at udvikle sig fagligt. Som dansklæreren sluttede af med at sige ”Frida, det de andre har brugt tre år om at lære, det har du lært i år”…………. WOW sikken et kompliment at sole sig i, både for Frida, men også for os som forældre.


Jeppe - 11 år - 2016

Hovedpine, koncentrations- og læseproblemer.

Jeppe led dagligt af hovedpine, koncentrations- og læseproblemer. Vi bestilte tid hos øjenlægen, men pga. flere måneders ventetid gik vi til optikeren først. Han mente ikke, at øjenlægen ville foreskrive briller, men testede Jeppes motorik og konstaterede, at han bl.a. havde vanskeligheder med at lave krydsbevægelser - fx. skihop. Vi blev henvist til yderligere test hos Syn og Udvikling, og efter at øjenlægen havde konstateret, at der ikke var brug for briller, startede vi et forløb på knap et år hos Betina, som mente, at Jeppe ville kunne få god hjælp af øvelserne. Jeppe var 10 år og lige færdig med 4. klasse, da vi begyndte. Testen viste bl.a. også, at Jeppe ikke læste ikke på niveau med sin årgang.

Vi kunne se en klar effekt på hans motoriske færdigheder, hans balance, evnen til at afkode hvad der sker fx. på banen i holdsport, han fik styr på sine øjenbevægelser og også lidt på læsehastigheden og genkendelse og reaktionshastighed. Han blev også lidt bedre til at læse i løbet af det år, vi var derude.

Jeppe syntes nogle af øvelserne var sjove, især dem med computer og stacker cups, men generelt var det lidt en overvindelse at skulle i gang med øvelserne hver dag for ham. Han følte, det var et nederlag at skulle træne ekstra, så vi brugte meget tid på at motivere. Der var mellem 10 og 25 min. øvelser pr. dag, og det skal man være klar til at holde fast i som forælder, også når alle er trætte. Man skal regne med at tage til Billund ca. hver måned og til at investere tiden og pengene over et år, også til at tænke kreativt og anderledes og forberede øvelserne. fx. skrive staveord og klippe dem ud osv. Det kan anbefales at lave noget om morgenen, når barnet er frisk. Heldigvis er der mange øvelser, hvor barnet selv kan se sit eget fremskridt og konkurrere med sig selv eller evt. mor eller far eller en kammerat. Skolen syntes også, de kunne se en effekt i de første måneder. Jeg har indtryk af, at især dem, som fx. har samsynsproblemer ser en meget klar effekt.

Vi har ikke fortrudt, at vi investerede tiden, kræfterne og pengene i det, Jeppe har fået noget ud af det. Vi kunne dog godt tænke os, at der var adgang til at lade barnet arbejde med programmerne efter, at træningen officielt er slut, så man kan holde lidt ved lige, og barnet selv husker det virkede.

Der er mange, som har spurgt os ind til, hvad vi synes om programmet efterfølgende, og vi har anbefalet at få barnet testet til alle, men vi ville gerne have vist et eksempel på de øvelser, man laver på computeren, for det ”sælger” ideen godt til børnene.

Venlig hilsen Jeppe, Uffe og Betina


Jesper - 10 år - 2016

Jesper var meget svagt læsende.

Jesper blev, efter mange opfordringer fra os forældre, testet for ordblindhed på skolen, vi fik at vide, at han var meget svagt læsende

Vi fik noget ekstra støtte på ham, men de syntes, han var svær at få til at koncentrere sig og komme i gang, vi følte ikke, der skete nok.

Så da vi kendte nogle andre, der havde været i Billund, blev vi enige om at kontakte jer.

Vi startede nede ved jer i aug. 2015. De første mange gange var det samsyn og balance, der blev arbejdet med, det syntes Jesper var spændende. Han fortalte også om det i skolen, hans kammerater vidste, hvad han havde gang i, det gjorde faktisk også, at han blev bedre til at få tingene frem og komme i gang i timerne. Så det var jo dejlig at få det af vide til skole samtalen i efteråret, for hans test i efteråret var ikke blevet bedre, lå kun på 15 % for en 4. kl. elev.

Resten af vinteren og hen til afslutning i feb. 2016 øvede han bogstaver i takt, samsyn og læste tekst. Vi fandt også ud af, at det var mig, der skulle lave tingene med ham, og at det helst skulle forgå om morgenen, hvor han var mest frisk, og så tog det ikke noget fra hans fritid.

Vi var til afsluttende test i Billund i feb. 2016, hvor der var sket fremskridt, vi skulle så blive ved med at læse indtil aug. 2016, hvor vi skulle til evaluering.

Det er endelig blevet godt med læsning, syntes også der sket fremskridt med hastighed, men det har også været en kamp. Vi har ikke ligefrem haft opbakning på skolen, så det har også presset ham rigtig meget. De har give ham ekstra støtte i dansk (som selvfølgelig er dejligt ), men støttetimerne har ligget i alle de ikke boglige fag, så han kommer til at køre på overtid. Han får ikke lov til at have nogle af de fag, han er rigtig god til, hvilket han bliver noget frustreret over, det har så resulteret i, at han ikke ville læse i en periode. Men nu synes jeg, at han er kommet i gang igen. Vi ikke færdige, men vi fået nogle redskaber til at komme videre.


Jonas - 9 år - 2014

 Sad uroligt, kløede sig i øjnene, og lektier var en udfordring.

Vores søn Jonas på 11 år har i perioden august 2013 til april 2014 fulgt et synstræningsprogram hos Betina.

Da Jonas gik i 1. og 2. klasse havde han svært ved at lære at læse. Jonas havde koncentrationsproblemer, sad uroligt, kløede sig i øjnene, og lektier var en udfordring.

Skolen var inde på, at Jonas måske var ordblind og ville gennemføre en test.

Da vi hørte om forløbet hos Syn og Udvikling og kunne genkende mange af Jonas’ udfordringer, valgte vi at gennemføre et forløb hos Betina.

Det var en hård tid med mange øvelser hver dag. Skolen mente, at Jonas stadig var ordblind, men gjorde ingen særlige tiltag eller test – igennem hele skoleåret.

Jonas fik langsomt et bedre samsyn, motorikken blev bedre, og læsningen blev absolut også bedre.

Jonas gik fra at læse Lix 5 til Lix 12.

Den sidste samtale med Betina viste, at Jonas havde fremskridt på alle punkter. Det var positivt og en dejlig lettelse. Det viste sig også, at Jonas ikke var ordblind.

Her et halvt år efter den sidste samtale har Jonas rykket sig meget. Hans læsning er nu på lix 20, han læser hurtigere og er blevet meget bedre til både stavning og skrivning.

Han har stadig udfordringer med læsningen og kan have svært ved at læse specielt matematik opgaverne. Jonas har i mellemtiden fået nye lærere, som støtter ham og hjælper ham med højt læsnings tekster. Samtidig med at han får yderligere støtte i lektiecafeen.

Som forældre har vi presset mere på efterfølgende, fordi vi har kunnet se beviset for – via forløbet hos Syn og Udvikling - at en tilrettet indsats giver mærkbare fremskridt på kort tid.


Jonas - 11 år - 2014

Det var en evig kamp med lektier, og som ofte endte det ud i gråd og afmagt.

Jonas begyndte i en ret tidlig alder at snakke, og han sprog var rigtigt godt, så derfor kom det helt bag på os, at han i skolen ville få det så svært med at læse. Jonas har siden første klasse gået på intensivt læsekursus. Jonas gik på dette kursus indtil 4. klasse, men så efter 4. klasse kunne skolen ikke tilbyde yderligere hjælp. Vi bad derfor om at få ham testet igennem PPR, men uden egentlig at nå frem til noget brugbart. Vi fik at vide, at Jonas havde nogle områder, hvor han var knap så god, men det mente de (fagfolkene), at det skulle vi bare acceptere, og vi fik at vide, at han skulle nok komme efter det. På dette tidspunkt gik han i 5. klasse men læste kun på 2.-3. klasses niveau.

Det var en evig kamp med lektier, og som ofte ente det ud i gråd og afmagt. Vi så en dreng, som var urolig og meget usikker på sig selv. Vi havde godt bemærket, at han som oftest havde svært ved at sidde stille i længere tid, når han læste, og at han tit havde brug for at sidde og pille i et eller andet under læsningen, og så havde han som oftest også brug for, at der lige skulle sættes en finger under teksten, når han læste.

Vi oplevede også, at selv om han lige havde læst en bog, så kunne han næste ikke genfortælle den, og at det gang på gang var de samme ord, som drillede ham, ord som f.eks. der, den, det, han og hun osv.

Vi troede, at det måske så var hans syn, der var noget galt med og tog derfor også kontakt til en øjenlæge, men han kunne konstatere, at hans syn absolut intet fejlede.

Vi fik ved et tilfælde igennem en anden elev fra Jonas´s klasse nys om Billund Syn og Udvikling, og derpå tog vi kontakt til dem, og de svarede prompte, og fik en tid indenfor 2-3 dage.

Vi var så glade for den modtagelse vi fik, og at vi for en gang skyld blev taget alvorligt og følte, at nogen forstod os. Thomas fik hurtigt sporet sig ind på, hvad der var årsagen til Jonas´s læseproblemer, og vi fik samme dag uddelt nogle opgaver, som skulle trænes/øves på hver dag til næste gang vi mødtes.

Hver gang vi kom til Billund, blev der nøje fulgt op på de øvelser, vi havde fået med hjem, og så fik vi udleveret nye opgaver til næste gang igen, sådan foregik det i et halv års tid, hvor vi så til slut
var oppe og få testet Jonas i denne samme test som blev fortaget første gang, vi var der.

Vi var målløse og overraskede over, hvor meget der var sket på så kort tid. Det var helt sikkert en hård periode med træning hjemme hver dag, men i dag, når vi ser tilbage, er det absolut det hele værd. Vi fortryder, at vi ikke hørte om Billund Syn og Udvikling noget før, for det ville have gjort, at Jonas i dag ikke skal indhente alle de år, han har tabt. Men han er ved godt mod i dag og tør springe ud i tingene, og vi ser helt sikkert en mere sikker og udadvendt dreng i dag.


Karoline - 8 år - 2013

Hun havde store problemer med hendes øjenbevægelser.

Vi stiftede bekendtskab med Klinik for Syn og Udvikling i Billund i efteråret 2011. Vi så et opslag på Rødding Friskole, hvor Karoline på det tidspunkt gik i 2. klasse, som inviterede til et foredrag med Klinik for Syn og Udvikling. Vi var på det tidspunkt meget frustrerede over, at Karoline havde meget svært ved at få gang i læsningen. Hun stavede sig igennem teksten og havde efter et øjeblik glemt det ord, hun lige havde brugt lang tid på at stave sig igennem. Den daglige læsning var bestemt ikke nogen hyggestund, og Karoline havde meget svært ved at koncentrere sig og holde fokus. Da vi startede i Billund hos Betina, havde Karoline stadig problemer med at skrive sit navn rigtigt, hun spejlvendte mange bogstaver og tal og sprang rundt i linjerne i læsebogen.

Karolines Far og jeg tog til foredrag med Betina og Thomas og sad med folderen ”Når indlæringen driller”. Bortset fra at Karoline ikke lider af køresyge og at Karolines skole/lærer ikke mente ”at det nok skal komme”, med derimod er meget opmærksomme på, at Karoline havde brug for hjælp ud over den almindelige undervisning, så kunne vi sætte flueben ved alle ”symptomerne” i folderen.

 Vi tog i november 2011 til klinikken og fik lavet en screnning af Karoline og Betina mente, at hun godt kunne hjælpe Karoline.

Det var tydeligt under screnningen af Karoline, at hun havde store problemer med hendes øjenbevægelser/øjenmuskler. Da hun blev testet for læsehastighed og læseteknik, kunne Karolines resultat af testen slet ikke aflæses på resultatskalaen, som startede ved 6 års niveau. Karoline var lige fyldt 8 år. Læsehastighedstesten ville Karoline slet ikke have kunnet gennemføre uden alt for megen hjælp, og alligevel læste Karoline kun 5 ord pr. minut af de 120 mest anvendte ord.

Vi besluttede at starte et træningsforløb op sammen med Betina og trænede dagligt med Karoline i det næste halve år. Den 24. maj 2012, hvor Karoline havde sidste konsultation hos Betina var en festdag, hvor hele familien efterfølgende tog i Legoland og fejrede afslutningen på et hårdt træningsforløb. Karoline er den ældste af en søskendeflok på 4, så det var også dejligt for resten af familien, at træningen i Billund nu var slut. Til den afsluttende test hos Betina den 24. maj 2012, var der stor fremgang at spore i Karolines resultat i læsehastighed/læseteknik-testen, da hendes tid nu var svarende til 7-8 år - og dermed var alderssvarende. Nu læste Karoline mere end dobbelt så hurtigt og læste 13 ord pr. minut af de 120 meste anvendte ord – uden hjælp. Hun læste en tekst med 23 ord pr. minut og svarede rigtigt på alle 10 spørgsmål om den læste tekst.

Selve træningsforløbet og de daglige øvelser – som vi gennemsnitligt brugte 45 minutter pr. dag på – var til tider rigtig hårde at komme igennem. Vi måtte konstatere, at det til tider krævede megen viljestyrke og udholdenhed – også hos forældrene – at klare sådan et træningsforløb, med den indsats som vi synes, at det krævede. Karoline var ind i mellem meget træt af det hele og syntes, at hele verden var imod hende, når hun blev vækket før resten af familien og skulle op og træne. Skolen støttede os i forløbet, og Karoline havde fri fra de almindelige lektier og læsetræning igennem hele forløbet. Det gav også den sideeffekt, at Karoline rigtig kunne mærke forskellen, da hun igen fik sin almindelige læsebog i hånden igen.

Selvom Karoline fik mange ting optrænet og ”sat på plads” i løbet af træningsforløbet hos Klinik for Syn og Udvikling, så må vi også konstatere, at det hele ikke bare med et trylleslag bliver, som vi ønskede, det skulle være. Karoline har stadig store koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder og har svært ved at tage imod opgaveinstrukser og arbejde selvstændigt med en opgave. Særligt er Karoline præget af en begrænset arbejdshukommelse, som er vigtig for indlæringen.

Efter træningsforløbet i Billund går Karoline nu i 3. klasse på Rødding Friskole. Karoline er blevet testet både for ordblindhed og dysleksi (talblindhed) – hun lider heldigvis ikke af nogen af delene. Her i 3. klasse er vi endvidere så heldige, at Karoline er blevet tilbudt 4 x 45 minutter specialundervisning pr. uge, hvor hun, sammen med 3 andre elever på skolen, arbejder med et 75 timers undervisningsprogram, som hedder VAKS. Det er et undervisningssystem i ordlæsestrategier til ordblinde elever og andre med ordlæsevanskeligheder.

Vi er glade for at vi gennemførte et træningsforløb hos Klinik for Syn og Udvikling og føler, at vi dermed har gjort, hvad vi kunne for at få ”den side af sagen” fikset og har givet Karoline de synsmæssige færdigheder det kræver at blive en god læser. Nu arbejder vi videre med, at Karoline skal blive ved med at være glad for at gå i skole. Vi støtter hende, så godt vi kan, så hun kan udnytte det, hun har, bedst muligt og blive ved med at være en glad, sød, kærlig og samarbejdsvillig pige.

Karolines familie


Kathrine - 9 år - 2014

Efter ca. 5 minutter gned hun sig voldsomt i øjnene.

Kathrine glædede sig som de fleste børn til at starte i skole, og i 0. klasse var der heller ikke de store problemer. Og når vi kigger tilbage, er det alligevel tydeligt, at de første tegn melder sig i 0. klasse. Kathrine havde svært ved at koncentrere sig, når hun skulle kigge i en bog. Efter ca. 5 minutter gned hun sig voldsomt i øjnene, og havde svært ved at sidde stille. Det var ikke noget, vi som forældre var så bekymrede over i 0. klasse, men det blev vi i høj grad i 1, 2. og 3. klasse.

Lektierne blev en daglig kamp. Når Kathrine skulle læse, skete det indimellem, at hun sprang linjer over eller sprang over på modsatte side. Kathrine havde ekstremt svært ved at lydere sig frem med bogstaverne og gættede i et væk. Det var både frustrerende for både Kathrine og os som forældre, og det endte ofte med udsagn som ”så kig dog ordentligt i bogen”, ”sid nu stille” og ”bliv nu på linjen”. Resultatet var indimellem en pige, som til sidst kunne ligge modløs med overkroppen hen over bordet, og som ikke havde fået noget ud af lektierne.

Vi havde været ved øjenlæge, som fortalte, at synet var perfekt, og vi havde lavet lektier på forskellige måder som fx på gulvet og med spil og leg, men det rykkede ligesom ikke. Det er frustrerende at have en pige i 3. klasse, som allerede er skoletræt i den forstand, og at Kathrine havde en følelse af ikke at være god nok i forhold til de andre kammerater.


Tilfældigt læste vi på nettet om en synstræningsklinik i Billund, og kunne ud af fortællingerne stort set læse identiske og lignende situationer. Kathrine startede ved Thomas i slutningen af 3. klasse og gik hos ham i 4. klasse. Der blev arbejdet hårdt med alle slags øvelser lige fra boldtræning med klap for øjet, til balanceøvelser, snurre rundt øvelser og computerøvelser mm. Det tog lidt tid i starten, inden vi mærkede en forskel, men langsomt fik Kathrine mere selvtillid og knap så stor modstand mod lektierne. Hun kunne holde linjen, når hun læste, og blev bedre til både at sidde stille og til at koncentrere sig.

Kathrine går nu i 5. klasse og kan fint læse ½ time uden pauser og problemer. Hun får fortsat ekstra privat læsehjælp, idet der stadig er noget, som skal indhentes. Men læsekoden er knækket, og hastigheden er øget markant. Vi har fortsat fokus på Kathrines tro på at kunne opgaverne, idet det sidder dybt i hende, at hun ”nok” ikke kan. Det ville være så godt, hvis folkeskolen havde anbefalet en synstræningsklinik i 0 eller 1. klasse, idet det ville have afhjulpet mange af de udfordringer og problemer, som Kathrine har haft.


Kira - 11 år - 2013

Var i gang med at løbe et maratonløb i GUMMISTØVLER.

Kira begyndte i børnehave i 2003, og efter noget tid lagde pædagogerne mærke til, at hun ikke udfoldede sig helt på samme måde som de øvrige børn derhenne, hun fulgte ikke med de øvrige børn rent motorisk og deltog derfor ikke i nogle af de lege, som børnene havde indbyrdes, hun kunne ligesom gå i hendes egen verden og bruge meget tid på at lege for sig selv, på trods af det var hun altid i et glimrende humør

Vi fik gennem børnehaven hjælp fra kommunen med en, der kom og trænede med Kira i børnehaven, hvilket både vi og Kira var meget glade for, så i fællesskab med børnepsykologen og børnehaven blev vi enige om, at Kira var skole klar.

6 år gammel starter Kira så i 0. klasse på Vejen Friskole, vi havde som forældre gjort skolen opmærksom på, at Kira `hang´ lidt i sin udvikling, det mente skolen sagtens, at de kunne løfte uden problemer, det skulle så vise sig at blive en større prøve for skolen end som sådan, for uanset hvor meget Kira hængte i, og det var ikke så lidt energi, hun lagde i forsøget på at lære noget både hjemme og i skolen, så ville hverken bogstaver eller tal som lærerne, og vi som forældre, sagde. Kira´s 2 år yngre lillebror, Jon, begyndte at hale ind på Kira og kunne snart hjælpe og endda så småt undervise hende, så det stod klart, at der skulle gøres noget meget snart, hvis hun ikke skulle falde helt igennem skolegangen. Lærerne har virkeligt gjort et ihærdigt forsøg på at undervise Kira, givet hende ekstra undervisning, lettere bøger end de øvrige i klassen, og alligevel flyttede hun sig ikke som de øvrige elever i hendes klasse.

Vi hørte så via en kollega til Kira´s mor, at Syn og Udvikling meget muligt kunne gøre noget for Kira, så vi lavede en aftale med Thomas i Billund og kørte forventningsfulde derop, Thomas testede hende og fortalte på et plan, som både Kira og jeg kunne forstå, at hun ikke havde samsyn. – for at sige det som det er, så er Kira i gang med at løbe et maratonløb i GUMMISTØVLER.... Dem skal vi, ved hjælp af træning, skifte ud med et par lækre løbesko, var Thomas' konklusion... BANG.. Det ramte som en hammer, som maratonløber kunne jeg virkelig sætte mig ind i hendes tilstand, og vidste at nu skulle der kæmpes bravt...

Kira er heldigvis stadigvæk en enorm glad, omsorgsfuld og kærlig pige, som ikke lider af mindreværd pga. hendes problemer, hun gik altid til øvelserne derhjemme med et smil på læben og koncentrerede meget om at gøre sit bedste hver gang. Det gav bonus, hver gang vi var hos Thomas, fik hun ros, i klassen begyndte det også at hjælpe på det, så nu er det kun efterslæbet, vi arbejder med, og der er meget som skal gennemgås, men stille og roligt er der fremgang at spore, hun læser nu bøger i fritiden, hvilket hun ikke gjorde tidligere, laver matematik opgaver med en meget lille fejlmargin og knyr stadigvæk på med smil og en positiv indgangsvinkel, jo Kira skal nok få sin eksamen og uddannelse..

Kiras far - Per


Lasse - 7 år - 2016

Sidemakkeren spørger nu Lasse om hjælp, og han har nu overskud til at hjælpe

Lasse har en storebror som skulle til kontrol hos Syn og Udvikling, så tænkte vi det var en god ide at tjekke om han havde samme udfordring med hans øjne som hans bror.
De har begge slappe øjenmuskler og derfor var det svært at følge linjerne og de sprang ord og bogstaver over. De fik også hovedpine af at læse.
Lasse var 7 år og gik i første klasse da vi startede, han havde svært ved at koncentrere sig i klassen og tager alle sanseindtryk ind og derfor sad han med ryggen mod klassen. Han spejlvendte mange bogstaver og tal. Lasse var på læsekursus pga. læseudfordringer.
Så vi var klar til at starte med synstræning hjemme og i samarbejde med Syn og Udvikling.

Øvelserne var f.eks.:
Snurre 3 gange rundt med hovedet nedad. Gå på line med strømpefødder og bare tæer. Sjippe forlæns og baglæns. Kaste 10 forskellige ting i en spand skiftevis med klap på højre og venstre øje. Han fik en holder til en IPhone, som skulle hænges op i loftet, og han skulle ligge under den og kigge på den, mens den drejede rundt, vandret, lodret og sidelæns, træne de 120 ord, nær og fjern læsning og mange flere øvelser. Lasse øvede sig hver dag ca. 30-40 minutter. Det var sjovt, men også hårdt at lave synstræning. Lasse og hans lærer mærkede også pludselig, at det blev nemmere for Lasse i skolen, og det var nok til at fortsætte med øvelserne.
Det går bedre med at læse og Lasse har fået mere lyst til at læse. Han afkoder nu mange flere ord. Han springer heller ikke mere ord over i teksten. Ved morgen læsning, hvor Lasse selv læser, deler han ordet med fingeren, hvis der er et svært ord der driller. Lasse er blevet hurtigere til at løse opgaver og er god til at nå noget i skolen og bliver nu ofte færdig oppe i skolen.
Sidemakkeren spørger Lasse om hjælp, og han har nu overskud til at hjælpe. Er bedre til at koncentrerer sig i støj.
Han spejlvender slet ikke bogstaverne i samme omfang som før, hvis han gør opdager han det selv. Lasse har generelt fået mere overskud. Der er ikke mere brok over lektier. Vi synes det er helt fantastisk hvad der er sket med Lasse.
Oveni har det også gavnet Lasse til ishockey, hvor han står i mål. Han er blevet bedre til at fokusere på pucken på banen og gribe pucken i griberen.


Lasse - 8 år - 2012

Han er blevet bedre til at læse og en gladere dreng

Lasse skal til skolehjemsamtale i 1 klasse. Som forældre tror vi bare, at vi får at vide, at Lasse sidder uroligt og ellers kan følge nogenlunde med. Men samtalen tager en uventet drejning, da lærerne fortæller, at Lasse har store problemer med at læse og svært ved at koncentrere sig. Det viser sig, at Lasse har begyndende læseproblemer, hvor han bytter rundt på bogstaverne og spejlvender tallene i matematik. Han har koncentrationsproblemer i form af, at han afledes let og sidder uroligt (flytter stilling eller piller ved ting mm.) når der læses, samt hovedpine. En af hans lærere foreslår Syn og Udvikling i Billund.

Efter samtalen reagerer vi først: bliver kede af det på Lasses vegne og nervøse for, om han skal gå 1. klasse om. Vrede på os selv, fordi vi har presset Lasse til at læse – presset ham til at læse, selvom han undervejs sad med tårer i øjnene. Føler også vrede overfor skolen, grundet at de ikke tidligere har nævnt noget overfor os – vi havde ikke på fornemmelsen, at det gik så dårligt for Lasse. Føler os faktisk magtesløse og ønsker bare at hjælpe Lasse hurtigst muligt.

Vi bestiller en tid ved klinikken for Syn og Udvikling i Billund og får, heldigvis, en tid allerede i samme uge. Vi tager til Billund og bliver modtaget af Betina. Lasse skal igennem en samtale/undersøgelse på 3 timer, hvor han bl.a. bliver synstestet, afprøver balance, kaster med en bold mm. Efter 3 timers undersøgelse er Lasse ved at være godt træt. Betina fortæller, at hun godt kan hjælpe Lasse. Hun mener, at Lasses øjne har svært ved at samarbejde, og at hans manglende koncentration/læseproblemer skyldes dette. Under læsning bevæger Lasse hovedet og ikke øjnene. Hans øjne har været på ”overarbejde” i skolen, og dette har givet ham hovedpine samt gjort ham ukoncentreret, når hovedet var fuldt og øjnene trætte. Vi forlader Billund med en bedre fornemmelse i maven, et balancebræt og en masse ukendte øvelser. Vi er dog skeptiske overfor øvelserne – hvordan kan disse øvelser hjælpe Lasse?!

Der startes op med øvelserne, 30 – 40 minutter hver dag. Lillesøster Anna er også interesseret og skal også prøve øvelserne. Det bliver hurtigt for meget, for både Lasse og os som forældre, at lave øvelser hver dag samt lave lektier. Vi får en aftale med skolen om, at Lasse er ”lektiefri”, imens han går ved Syn og Udvikling. Dette giver os mere ro til at koncentrere os om kun øvelserne - Lasse kan heller ikke ”rumme” lektier samtidig med øvelserne.

Efter 3 – 4 måneder er øvelserne blevet en del af vores hverdag – Lasse kan nogle dage godt bande øvelserne langt væk, især hvis øvelserne er kedelige. Som forældre skal vi også være positive stemt og motiverede.

Lasse går til kontrol 1 gang om måneden, og vi føler os altid godt modtaget af Betina ved Syn og Udvikling. Omkring 4 måneder henne i forløbet begynder der at ske en forandring ved Lasse: han begynder at læse bedre, bliver bedre til at gribe en bold og bytter ikke så meget rundt på tallene i matematik. Forandringen gør, at vi alle får et ”kick” og lyst til at lave øvelserne endnu mere – det giver jo lige pludselig resultat. En rigtig god følelse, og Lasse vokser i sit selvværd.

Lasse kommer i alt 10 måneder ved Syn og Udvikling i Billund og har Betina under hele forløbet. Langsomt sker der en positiv udvikling med Lasse: han bliver bedre til at læse, bliver en gladere dreng og vokser en meter hver gang der sker fremskridt. Men det har også været en kamp for alle i familien at lave øvelserne, dels det at skulle være motiveret hver dag overfor Lasse (samt lillesøster). Hårdt de dage hvor han hader øvelserne. Det hjalp lidt på hans motivation, da han fik ”fri” hver weekend for øvelserne – vi havde faktisk alle brug for dette korte frirum. Størst er glæden den dag, Lasse kommer hjem fra skolen og fortæller, at han er rykket et læsehold op i klassen – der vidste vi, at vi havde valgt rigtigt for Lasse mht. at komme ved klinik for Syn og Udvikling.


Lukas - 10 år - 2015

Vi har fået en dreng, der kan lave lektier uden konflikter og en dreng, der kan koncentrere sig.

Lukas er 11 år og går nu i 4. klasse. Lukas havde et helt normalt forløb i 1. første klasse, men allerede i 2. klasse begyndte han at komme bagefter mht. læsning og stavning. Det gjorde på ingen måde det hele nemmere, at Lukas simpelhent ikke gad at læse eller skrive. Der begyndte at komme mange konflikter hjemme i forbindelse med lektielæsning. Det var absolut ingen hyggestund at lave lektier med Lukas. Mange gange har vi været ved at kaste håndklædet i ringen og sige, at vi ikke gad at lave lektier med ham. Da Lukas kom i 3. klasse blev vi en eftermiddag ringet op af en meget bekymreret klasselærer, der mente, at den var helt galt med Lukas´ forståelse af de tekster, han læste. Lukas begyndte nu at gå til ekstra læsning i skolen. Et halvt år gik med ekstra læsning uden effekt, og så var det vi tænkte, at nu måtte der ske noget. Vi fik kontakt til Syn og udvikling i Billund, hvor Lukas gennemgik et halvt års træning ved Thomas.

Det har på mange måder været en sjov og god oplevelse at komme hos Thomas. Lukas tænkte af og til, at det var nogle værre øvelser han fik med hjem, men Thomas fik blandet øvelserne sådan, at der også var noget, som Lukas syntes var sjovt. Efterhånden som tiden gik, begyndte Lukas at yde det allerbedste han kunne, for han ville så gerne vise Thomas, at han kunne øvelserne. Det har været en god og anderledes måde at være sammen med Lukas på. Tit skete det, at hele familien skulle prøve nogle af øvelserne, for selvom det så nemt ud, så kan vi hilse og sige, at det er det ikke.

En af de bedste ting Lukas har fået ud af forløbet hos Thomas er, at nu kan han øve diktat og stadig huske ordene til dagen efter. Lukas kan ganske enkelt koncentrere sig nu, og det har gjort, at han tit kommer hjem med nul fejl i diktat, hvilket han aldrig før har prøvet. Mht. læsning, så er der stadig et stykke vej, da Lukas hader at læse, men vi læser og øver hver dag. Vi har fået en dreng, der kan lave lektier uden konflikter og en dreng, der kan koncentrere sig. Hvor vi før måske brugte 2 timer på lektier, så er det i dag næsten klaret på en halv – en hel time. Syn og udvikling er simpelhent det bedste, vi nogensinde har gjort for Lukas, og det kan varmt anbefales til andre, der har lignende problemer. Det er alle pengene og tiden værd.



Magnus - 9 år - 2016

Han kunne ikke sidde stille

Magnus gik i slutningen af 2 klasse, da jeg besluttede at få lavet en prøve test hos Klinik for Syn og Udvikling. Jeg fik lavet testen pga. at Magnus var aktiv i de første par timer i skolen, derefter forsvandt koncentrationen.

- Han kunne ikke sidde stille i skolen.
- Prikkede en til ham, prikkede Magnus til ti.
- Hans øjne kløede, når han læste eller så fjernsyn.
- Tiks - blinkede en del med øjnene.

Vi fortsatte forløbet i Billund i ca. 10 mdr. Når vi havde været i Billund og fået nye opgaver med hjem, var det med gå på mod, at Magnus gik i gang med dem. 

Men som vi alle ved, er det ikke altid at børn synes, at tingene bliver ved med at være lige spændende, så selvfølgelig gik luften også ud af ballonen herhjemme. Nogle dage var det en fornøjelse og med et smil på læberne, hvor det andre dage kunne koste blod, sved og tårer ( fra os begge ).

Da "eksamensdagen" kom, og de sidste test var lavet, var det en MEGET stolt dreng, der gik ud af døren i Billund. Magnus var blevet afsluttet og havde rykket sig helt vildt. Han havde ingen tiks, og hans øjne kløede ikke mere, når han læste og så fjernsyn.
I skolen gik det er bedre : hørt fra en forældre i klassen : mit barn kom en dag hjem fra skole og sagde, at de havde fået en ny dreng i klassen. (Dette var så Magnus, som havde ændret sig så meget, at de andre kammerater/elever i klassen kunne mærke det i skolen/timerne.) Jeg er en glad og stolt mor.

Jeg er lykkelig for, at jeg gjorde det/valgte på min drengs vegne, at det var forsøget værd. Jeg ville ikke sidde om 2 år og tænke, hvorfor prøvede jeg ikke, tænk hvis det hjalp. Og det gjorde det, har en dreng der er så sej.

Med venlig hilsen Dorte


Manja - 9 år - 2012

Vi har svært ved at få armene ned, efter det flotte resultat.

Hun havde ikke lyst til at gå i skole. Det fortsatte i 1. klasse, hvor hun ikke trivedes godt, og hun fik heller ikke lavet lektier.

Vi snakkede om, at hun skulle flytte skole, da vi havde 2 skoler i byen. Skolen, hun gik på, blev nedlagt, så hele klassen blev flyttet, så det gik af sig selv.

I 2. klasse gik det lidt bedre til at starte med, men vi kunne godt se, at vi skulle gøre et eller andet. Manjas mor så et eller andet om synstræning i fjernsynet, men Manja var lidt skeptisk til at starte med – men tog da med til Billund ( og har aldrig fortrudt det ). 

Da vi startede ved Thomas, kunne Manja ikke gribe en bold, blev køresyg, havde dårlig balance, svært ved at læse, var ikke god til at koncentrere sig, manglede selvtillid.

Vi fik dobbelt øvelser med hjem, da vi havde langt at køre, og allerede efter 6 uger kunne vi se en forbedring. Da der var gået 4 måneder, var der en der spurgte, hvad vi havde gjort ved Manja, da hun pludselig kunne gribe bolden i håndbold.

Efter 9 måneder har hun rykket sig helt vildt, er glad for at gå i skole, har fået mere selvtillid og lider ikke længere af køresyge.

Nu i 5. klasse synes hun, at dansk og matematik er let, og hun har lige vundet en læsekonkurrence på biblioteket i sommerferien.

Det er den bedste tid, vi har givet ud på vores datter, selv om det har kostet tid, sved og tårer. Vi har svært ved at få armene ned, efter det flotte resultat Thomas har leveret. Vi kan kun anbefale andre, der har samme problemer, at tage til Billund. Thomas er utrolig god til at gøre det på børns præmisser.


Maria - 11 år - 2016

I dag klarer Maria sig bedre i skolen og ligger middel i dansk

Maria havde problemer med stavning og læsning helt fra starten, da hun begyndte i skolen. Hun kom til øjenlægen, som ikke mente, der var noget galt.

Vi pressede på for at hun skulle øve læsning herhjemme, og det gav mange konflikter. Maria var uheldig i de første 4 år i skolen, at hun havde så mange skift imellem lærerne, så der var ikke rigtig en, der lærte eleverne at kende.

I 4. klasse fik Maria så endelig en dygtig stabil dansklærer, som kom med gode råd til, hvad vi kunne gøre. I 2014 tog vi til optiker for at høre, hvad de sagde om Maria syn. De kunne slet ikke tage målinger på hende og syntes, vi skulle tage til øjenlægen igen…

Det gjorde vi, og de kom denne gang frem til, at Marias muskler i øjnene var `slappe`, men det kunne hun ikke få briller for…

Tilfældigt hører vi om en, der havde lignende problemer med læsning og koncentrationsbesvær. De havde fået god hjælp ved øjentræning. Vi læste om det og ringede til Billund og fik hurtigt en tid.
Her blev vi mødt af Betina, som efter hendes første test af Maria godt kunne forstå, at hun havde problemer.

Vi gik straks i gang med træningen. Vi fik 4-6 nye øvelser med hjem hver gang, og det var brand hårdt arbejde. Maria fik i starten ondt i øjnene og vi måtte tage lidt ad gangen. Det kræver så meget af hele familien, der skal opmuntres og hjælpes.

Vi delte øvelserne op, så hun lavede nogen morgen, når hun kom hjem og de sidste om aftenen. Nogen øvelser synes Maria var sjove, og andre blev hun aldrig glade for. Vi brugte nogle øvelser som underholdning, når vi havde gæster, og Maria nød, når der var øvelser, som hun var bedst til.

Maria skulle i forløbet en dag have klassens tid i skolen, hvor hun skulle undervise de andre elever. Vi tog med hende, og hun fortalte om, hvorfor hun gik til træning. Klassekammeraterne blev delt op i små hold og kom rundt og prøvede forskellige øvelser. Det var en stor succes, og Maria var så stolt, og hele klassen vidste nu, hvad det var Maria var af sted til.

Maria mærkede ret hurtig en fornemmelse af, at hun blev bedre. Hun mærkede fremgang med læsning, og hun fik derfor mod på at fortsætte. Forløbet varede 10 måneder og da vi lavede en afsluttende test hos Betina, var det med en klar forbedring.

I dag klarer Maria sig bedre i skolen og ligger middel i dansk. En læsehest er hun ikke, men overraskede os alligevel forleden, da hun var gået i gang med Linse bogen, som bestemt ikke er af den tynde slags.
Vi er så glade for den udvikling, synstræningen har været for Maria. Vigtig er også, at det har styrket hendes selvværd.


Michelle - 13 år - 2013

Vi besluttede os for, at vi selv måtte gøre noget.

Når vi kommenterede det i skolen – fik vi bare samme besked hver gang – ”bare rolig – det går godt med Michelle, og det skal nok forsvinde”.

Lige pludselig gik Michelle i 7. klasse og det var ikke blevet en s…. bedre. Vi blev som forældre urolige – nu havde de i mange år sagt – det skal nok forsvinde, men det gjorde det jo ikke.

Hvorfor byttede hun også altid rundt på b og d ? Hvorfor skulle vi ”sloges” hver gang hun skulle læse? Hvorfor ville hun aldrig øve på staveord – det kan ikke betale sig, sagde hun altid – jeg har alligevel alle forkerte. Hvorfor ville hun aldrig låne bøger med særlig meget tekst? Hvorfor, hvorfor, hvorfor – der var så mange spørgsmål. Og altid endte det i gråd og frustrationer. Hun hadede sig selv, og alt hvad der hed skolearbejde.

Vi besluttede os for, at vi selv måtte gøre noget. Vi startede med at få en ung pige til at komme og lave lektier med hende, for det var også en kamp hjemme hver gang.

Vi spurgte på skolen endnu engang, om de synes, at det kunne være godt med ekstra undervisning. Ja det mente de jo nok – og hvorfor havde de aldrig sagt noget tidligere?? Så hyrede vi en studerende fra seminariet. Hun skulle simpelthen lære Michelle dansk fra bunden – nu skulle hun altså stave rigtigt.

Men inden vores ”hjælpelærer” kom i gang, smed hun lige en brochure ind til os fra syns- og indlæringsklinikken i Billund, og sagde, at det måske kunne være noget for os.

Vi kunne sige ja til alt i brochuren, og vi ringede og bestilte tid. Og tak for det. Hun havde jo sådan brug for hjælp. Hendes første test svarede til en 7-årigs niveau og hun var altså 13 år. Hendes læsehastighed skulle være på omkring 120 ord i minuttet – den lå på omkring 70. Vi kunne lige pludselig godt forstå, hvorfor hun altid hadede at se film med undertekster, og hvorfor hun altid kiggede på skriftstørrelsen/længden i bøgerne på biblioteket.

Det har været det bedste for Michelle at komme i gang med øvelserne. Vi gik der i 8 måneder, og ja det var hårdt – super hårdt til tider. For selv om hun selv kunne mærke forbedringer, så var lysten altså ikke altid til det. Men Michelle holdte ved – det gjorde vi alle i familien. Og sikke et dejligt resultat. Hun forbedrede sig rigtig meget.

I dag ser hun gerne film med undertekster. Hun har styr på d og b. Hun læser også noget mere. Hun kan huske, hvad hun læser.

Michelle er blevet en meget mere selvsikker pige. Og det kan vi takke syns- og indlæringsklinikken for. Det er de bedste penge vi nogen sinde har givet ud.

Vi kan bare håbe, at det efterhånden bliver så kendt, at også lærerne vil kunne give det som forslag til børn med læsevanskeligheder. Vi blev lullet i søvn af lærerene, og troede at det gik fint. Vi kan bare ærge os over, at vi ikke kom i gang noget før, men heldigvis bedre sent end aldrig.  

Med venlig hilsen Sanne (mor til Michelle)


Oliver - 9 år - 2016

Havde svært ved at holde styr på bogstaver og tal.

Jeg var engang via mit arbejde som pædagog inviteret til at høre et oplæg om synstræning. Oplægget blev holdt af Syn og Udvikling klinikken i Billund. I oplægget hørte vi om, hvordan de arbejder ved syn og udvikling, og ligeledes om hvilke udfordringer de børn/ voksne, de arbejder med, har.

Rigtig meget af det, de beskrev, kunne jeg kende ved min egen søn – Oliver. Oliver er født for tidligt. Da han startede i skole, var han glad og interesseret i det nye. Det blev dog hurtigt klart, at Oliver havde svært ved at holde styr på bogstaver og tal. Han var hele tiden på overarbejde, og som han blev ældre, gav han op og tegnede kruseduller i bøgerne, når de andre i klassen lavede dansk og matematik. Han bøvlede med at få læsekoden knækket, og han gned sig i øjnene og klagede ofte over hovedpine.

Vi kontaktede Syn og Udvikling, da vi følte, at det skulle afprøves for at styrke vores søn i hans bøvlede skolearbejde. Oliver startede ved Syn og Udvikling som 9-årig efter at have afsluttet 2.kl.

Oliver trænede hårdt på opgaverne fra Syn og Udvikling. Det var ikke altid lige nemt, men han kæmpede videre. Det var en lettet dreng, der forlod Syn og Udvikling efter endt forløb. Men det var bestemt også en dreng, der syntes han havde rykket sig, og nogle ting var blevet nemmere.

Oliver har fået meget bedre styr på sin balance. Han klager meget sjældent over hovedpine. Når Oliver læser, behøver han ikke længere bruge fingeren for at holde styr på, hvor han er nået til. Oliver har via forløbet også fået bedre styr på tallene, som godt kunne drille lidt før. Oliver har rykket sig på sin læsning, men han er stadig en langsom læser.

Efter forløbet ved Syn og Udvikling er Oliver blevet testet positiv for ordblindhed. Oliver har i starten af 4. kl. fået et halvt års læseboost i en læseklasse specielt for børn, som har ekstra brug for læse/skrive støtte. Oliver er glad og trives med det, fordi han får den støtte, som han har brug for. Vi glæder os til at følge hans positive udvikling.

Oliver har via forløbet ved Syn og Udvikling fået optimale vilkår for at udvikle hans læsekompetencer. Og vi er ikke i tvivl om, at det var godt givet ud at vælge Syn og Udvikling til.


Peter - 14 år - 2012

Børnepsykiateren foreslog at vi gav Peter Ritalin.

Vi vil gerne takke Thomas og klinikken for Syn og Udvikling, uden Jer var vi aldrig kommet videre.

Vi vil først fortælle lidt om, hvad vi var igennem, inden Peter kom til klinikken. Peter er født meget skeløjet, øjnene drejede uafhængigt af hinanden, så Peter kunne læse Anders And og se TV samtidig. De første år synes vi ikke, at der var noget galt med lillebror, han nød at lege ude og nød at blive beskidt. Vi drillede tit Peter med, at han var en bangebuks, for når han skulle op på en ny rutsjebane, tog han tilløb rigtig mange gange. Han kravlede 2 trin op og gik ned igen, gik hen til nogle andre legeredskaber, kom tilbage og gik 4 trin op, og alt efter hvor høj rutsjebane var, kunne det gentage sig mange gange, indtil han var kommet over. Der var mange lignende historier. Typisk for Peter var også, at når han kom hjem fra dagpleje/børnehave gik han ind på sit værelse og legede selv i ca. 1 ½ time. Jo ældre Peter blev, jo flere små problemer dukkede der op.

I 2001 flyttede vi til Hessen i Tyskland, først der lærte Peter at cykle. Det sidste år i børnehaven der er som vores børnehaveklasse, så der skulle Peter pludselig sidde stille og arbejde med blyanter og papir. Dette havde for Peter indtil da været ukendt, og vi som forældre troede, at det var fordi han var en dreng, der hellere ville lege ude. Pædagogerne var fortvivlede, for Peter ville ikke sidde på stolen. De henviste os til en børnelæge, som sendte os videre til Würzburg universitetshospital. Der var øjenlægen ikke i tvivl om, hvad der var galt med Peter. Al balladen skyldtes hans skelen. Peter blev opereret max ind på det ene øje og skulle opereres igen 3 mdr. senere. Desværre skulle vi tilbage til Danmark, og inden der er en tid ved øjenlægen, og inden vi blev henvist til operation i Vejle, var der gået over et år. Peter var startet i børnehaveklasse, men få dage inden sommerferien blev vi kaldt til samtale. På læreværelset sad klasselæreren for børnehaveklassen, klasselæreren for 1. klasse, inspektøren, skolepsykologen, skolelægen og et par kloge hoveder mere. Vi blev informeret om, at Peter ikke var egnet til at gå i en almindelig klasse, og at han skulle flytte skole. Indtil da havde vi haft en glad dreng, der var vellidt af de andre børn, og som var god til at regne i hovedet, men havde meget svært ved at læse og skrive. I den nye skole får han lov at gå børnehaveklassen om igen. Peter er nu ca. 8 år. Lærerne kan ikke finde ud af, hvad der er galt med Peter, så de kontakter en børnepsykiater ,der uden at have set Peter giver ham diagnosen ADD. Han foreslår, at vi giver Peter Ritalin, men vi siger, at det vil vi ikke. Skole psykologen har på daværende lavet en Wisc-tes,t der viser, at kun ca. 1,6 % er dummere end Peter. På det tidspunkt beslutter Peters far og jeg, at vi skal skilles. Peters far flytter op i landet, og da jeg har fundet en ny mand, beslutter vi at flytte til Nordborg på Als. Også der kommer Peter i specialklasse. Peter var meget ked af at gå i skole, dels p.g.a. mobning, og dels fordi der var meget uro i klassen, da der var en del børn med ADHD.

I efteråret 2010 kontakter min mor fra Haderslev mig og fortæller, at der kommer en ved en optiker ,der skulle kunne hjælpe sådanne nogle som Peter. Min kæreste, Peter og jeg tager til Haderslev og møder Thomas, som også kan se, at den er helt gal. Thomas vil gerne se Peter til en grundig undersøgelse i Billund. Så vi er klar til at gå i gang.

Vi starter første time den 3/1 2011. Peter får bl.a. testet på hvilket niveau han er med at læse. Hans læsefærdigheder svarer til en under 6 år. Peter er da 14 år. Vi får øvelserne med hjem, og Peter klør på med krum hals, og vi har små konkurrencer om, hvem der er bedst til at gå på line eller hvem, der kan sidde på numsen og krydse ben flest gange. Nogle gange er vi ikke lige enige om, hvornår øvelserne skal laves, men sådan er det vel med en travl teenager, der meget hurtigt ændrer sig markant. Næsten fra den ene dag til den anden begynder Peter at spille fodbold, Det har han aldrig gjort før, da han ikke kunne bedømme, hvor han skød bolden hen. Nogle venners børn fik ved et uheld kastet noget legetøj op på taget, og 1-2-3 var Peter kravlet op efter det, han så helt forskrækket ud bagefter. Det bedste er snart, at skolepsykologen igen beslutter, at han vil Wisc-teste Peter. Denne gang scorer han 36 point. Skolepsykologen er rystet og gennemgår både den nye og den gamle test igen, og den er god nok, Peter er ikke så dum, som systemet hele tiden har villet gøre ham til. I løbet af foråret begynder han at interesse sig for, hvad der sker i TV avisen og i verden omkring os, læser pludselig overskrifter højt, vi har fået en ny dreng. Lærerne i skolen kan ikke forstå, hvad der sker, for den Peter, de kender, er der ikke mere. Peter vil pludselig gerne udfordres med læsningen, men lærerne vil ikke hjælpe ham, og det er ikke det samme at læse med mor.

Starten af skoleåret 2011 beslutter Sønderborg Kommune, at de vil lave 2 specialskoler på Nordals, en for de udafreagerende børn og en for børn med indlæringsvanskeligheder. Peter kommer i sidst nævnte. Det er rigtig godt for Peter, for nu er der ro i timerne, med desværre kun en lærer til 7 børn, men Peter er ikke mere den der læser dårligst, han er pludselig den bedste. Men han keder sig og føler ikke, at han får den hjælp, han har brug for. Det aftales med skolen, at Peter kan komme i praktik for at lære på en anden måde. Han er kommet ud på en bondegård 2 dage om uge, og der trives han. Han hjælper med at malke og gøre rent ved kørerne. Han har her i høsten også fået lov at køre traktor, når der skal køres korn væk. Peter er super stolt.

Lige nu venter vi på en ny test, om Peter skal på en speciel efterskole, eller om han skal på en efterskole for unge med læsebesvær. Fremtiden bringer, at Peter gerne vil på landbrugsskole, og der har han været i praktik og er fundet egnet.

Som sagt er vi rigtig glade for, at vi opsøgte Thomas, og at han lavede et skræddersyet program til Peter. Vi kan kun anbefale, at man søger hjælp, - og det er aldrig for sent


Philip - 12 år - 2016

Måtte følge teksten med en finger og kunne ikke huske, hvad han havde læst.

Philip startede ved Syn og Udvikling i Billund i april 2014, han gik på det tidspunkt i 6. klasse. Philip har altid haft lidt svært ved at læse og stave. Specielt når han skulle læse, gik det meget langsomt, og han havde brug for at følge teksten med en finger, han kunne ikke huske, hvad han havde læst og blev hurtig træt i øjnene, når han læste. Ved Syn og Udvikling fandt vi ud af, at Philips øjne kører i en meget hakkende bevægelse, og det var bl.a. det, der gjorde det svært for ham at læse.

Vi havde et forløb på 5 måneder, hvor vi hver dag (også i ferier) lavede øvelser 20-30 min. Det var sjove øvelser, som blev ændret hver 3. uge. Man skal dog være indstillet på, at det er hårdt arbejde, især for barnet, men også for forældrene, så man skal ville det, men det er virkelig det hele værd, og vi er så glade for, at vi fik kendskab til Syn og Udvikling! Alle med behov for det burde have muligheden!

Da Philip startede læste han 95 ord/min., hvilket er under kurven for lav læsehastighed. Da han stoppede efter 5 mdr. læste han 600 ord/min.

Vi valgte at skubbe efterkontrollen til 18 mdr. efter Philip stoppede ved Syn og Udvikling. Philip følte, at han var begyndt at læse langsommere, men dog stadig hurtigere end gennemsnittet i klassen, så vi syntes, det kunne være godt at få læsehastigheden tjekket. Den lå nu på 257 ord/min. ved en svær tekst. Det vil sige i den høje del af middel læsehastighedsfeltet. Så det var rigtig fint! Det skal indrømmes, at Philip lykkelig havde glemt at lave de få øvelser, som man med fordel kan lave efter forløbet.

Philip læser nu helt frivilligt svære bøger og behøver ikke længere at følge teksten med en finger, kan huske hvad han har læst og kan læse i længere tid uden problemer.

Philip er en aktiv håndboldspiller ,og træningen ved Syn og Udvikling har også givet en sidegevinst i hans håndboldspil, da han er blevet bedre til at finte. Balance og koordination er en del af øvelserne for synet.

Thomas fra Syn og Udvikling er rigtig god til at gøre det til en sjov oplevelse at komme hos ham og at lave øvelserne. Vi kan på alle måder anbefale et forløb ved Syn og Udvikling! Det er en vigtig investering i dit barns fremtid!

Med venlig hilsen Jørgen og Henriette


Rasmus - 10 år - 2015

Får nu ros i skolen for at være deltagende i timerne.

Vi hørte om klinikken ”Syn og Udvikling” gennem gode venner, der trænede med deres søn hos Thomas. Vores egen søn Rasmus, var dengang 10 år og gik i fjerde klasse. 

Han var ked af at gå i skole, havde svært ved at følge med i tavleundervisningen og kunne ikke overskue den enorme mængde af lektier, han skulle lave.

Rasmus læste meget langsomt, måtte bruge en finger for at følge linjerne i teksten og sprang ofte stavelser i ordene over, så de ikke gav mening. Lærerne sagde, han bare skulle øve sig noget mere, for han kunne jo godt!

Når Rasmus skulle skrive, vendte han b og d forkert, og han ville generelt helst ikke skrive i hånden.

Derudover var Rasmus holdt op med at gynge og blev let køresyg.

En test hos Thomas i april 2014 viste, at Rasmus' øjne ikke arbejde optimalt, og det påvirkede hans evne til at læse og skrive. Thomas sagde, at læsetræning ikke ville hjælpe Rasmus, før han fik redskaberne til at læse med på plads.

Det gav mening for os - vi var ikke i tvivl og gik straks i gang med at træne. Det var hårdt arbejde og ikke lige sjovt hver dag! Et halvt år senere afsluttede Rasmus sin træning hos Thomas. En test viste, at Rasmus på et halvt år var gået fra en læsehastighed svarende til et 6 -7 årigt barn til en læsehastighed svarende til et 9 -10 årigt barn!

Rasmus læser nu uden at følge linjerne med en finger, b og d vender rigtigt langt de fleste gange, og han har fået større mod på at skrive i hånden. Som noget helt nyt har Rasmus flere gange fået 0 fejl i diktat. Derudover kan Rasmus følge med i tavleundervisningen og får ros i skolen for at være deltagende i timerne.

Motorisk har træningen også haft god effekt, da Rasmus synes, det er sjovt at gynge igen, og han bliver ikke så let køresyg mere.

Rasmus har stadig udfordringer med at gå i skole og skal arbejde for sagen, men vi er helt sikre på, at træningen har hjulpet ham rigtig godt på vej. Vi ville bare ønske, at vi havde hørt om klinikken ”Syn og Udvikling” før, så Rasmus kunne have fået hjælp tidligere i hans skoleforløb.

Med venlig hilsen Rasmus, Henrik og Heidi


Signe - 9 år - 2012

Som mor og dansklærer var det dybt frustrerende.

Som mor og som dansklærer gennem 15 år, var det dybt frustrerende at skulle kæmpe forgæves med min egen pige. Hver sommerferie efter 1. klasse og efter 2. klasse arbejdede Signe med alle mulige forskellige materialer, så hun havde en chance for bare at kunne følge nogenlunde med, når skolen startede op igen til august. Hun lavede næsten hver dag både dansk og matematik med undervisningsmaterialer svarende til begyndelsen af det klassetrin, som hun lige havde afsluttet. Vi havde sågar materialerne med på telttur. Jeg lavede læsespil med hende, stavespil med lydrette ord og Signe læste selvfølgelig også højt for mig af små meget lette bøger. Læsningen især var en kamp – max. 10-15 min. om dagen i meget lette bøger. Hun gned i øjnene og jeg sad med en finger på ordene. Hun kunne ikke læse selvstændigt og skulle til at begynde i 3. klasse. Læsningen var på ingen måde lystbetonet, selvom Signe jo elsker bøger. Hun bliver fodret med højtlæsning hver dag og elsker det.

Signes storebror har altid haft utroligt nemt ved det hele og læst en mængde bøger med stor læseiver. Så Signe var noget af en udfordring!

Hun starter i 3. klasse, og mine pædagogiske evner og min energi er ved at være opbrugt. Min mand og jeg er så til et foredrag i slutningen af oktober 2010 i Vojens, hvor ”Syn og udvikling” er i Sønderjylland for at fortælle.

Torsdag den 18. november 2010 er Signe til første test i Billund. Den er helt gal med øjenmuskulaturen, og vi får at vide, at vi skal holde pause med at læse, indtil øjnene kan følge linjerne i bøgerne. En stor lettelse endelig at få forklaring på, hvorfor Signes læsetræning ikke bar frugt.

Tirsdag den 14. december 2010 får Signe sine første træningsøvelser med hjem, og vi kan gå i gang. Vi orienterer skolen om Signes forløb, og lærerne synes, at det lyder rigtig spændende. Herfra går det vældig stærkt. Fokus er nu flyttet til træningsøvelser fra Billund, og hele familien er nu med i projektet. Et tidskrævende projekt, men ekstremt berigende for vores Signe.

Sommeren 2011 – månederne juni, juli og august: Signe læser selvstændigt bøger med stor læseiver og med fuld forståelse. Hun er ikke til at stoppe, og jeg må gemme f.eks. nr. 5 og 6 af en serie, som hun er i gang med, for at hun ikke skal læse hele dagen, men også lege ude.

Signe læser i ovennævnte periode 92 bøger! Hun går fra at være en C-læser til at være en B-læser og senere i den nationale test i 4. klasse ligger hendes tekstforståelse over gennemsnittet på landsplan.

Signe skal nu i 5. klasse efter sommerferien og læser ivrigt bøger med en meget høj sværhedsgrad og med meget lille skrifttype. Vi låner bøger på 4 forskellige biblioteker og det er en sand fornøjelse at se hende samle en stak. Hun har lige lånt 15 bøger, som hun satser på at læse i sommerferien. Hun læser også, når vi kører. Bøgerne er altid med.

Vi er så begejstrede for Syn og Udvikling, at jeg også i forbindelse med mit job som dansklærer med stor succes har foreslået forældre til mine elever at henvende sig til klinikken i Billund.

Venlig hilsen Marit


Simon - 8 år - 2012

Simon så rødt hver gang han så en læsebog.

Da Simon startede i skole, blev det pludseligt svært at være forældre og svært at være Simon. Det boglige har aldrig haft Simons interesse, og det mente vi var fordi, han nok var en dreng, og han syntes det var sjovere at lege.

Men skolen stillede jo løbende større og større krav til Simon, og over tid blev det en kamp, både at få Simon i skole og få ham til at lave lektier. Simon så rødt, hver gang han så en læsebog, og der var stort set konflikter hver eneste dag. Vi var en hel familie på 5, der til sidst var udmattede. De daglige konflikter fyldte bare så meget, og Simon lærte ingenting. I skolen var der aftalt at holde lektie pause, og det gavnede jo heller ikke Simons fremtid. Vi var seriøst bekymrede for vores søns fremtid. Simon var kørt helt ud på et sidespor, og PPR blev tilkaldt for at få belyst hans problemer. Det endte med en udredning og en diagnose, som lød på en blandet udviklingsforstyrrelse, men det hjalp jo stadig ikke i skolen.

Der skete bare ikke noget i skolen, der skulle få Simon til at lære at læse og skrive. Simon sad nu afskærmet fra resten af klassen, som han efterhånden havde opbygget et noget anspændt forhold til. Han var jo udad reagerende tit, fordi selvtilliden efterhånden var i bund, og han kunne jo se sine klassekammerater lære og udvikle sig.

Det var ved et tilfælde vi fandt ud af, at Syn og Udvikling eksisterede, men i juni 2011 da Simon var 8 år, fik vi en tid til undersøgelse hos Syn og Udvikling. Thomas fra klinikken fandt ud af, at det bl.a. var helt galt med Simons øjenmuskulatur, og han bevægede hovedet i stedet for øjnene. Ligeledes viste en læsetest, at hans niveau var under en 6-årig, som stadig ikke havde knækket læsekoden. Man kan jo ikke lære at læse med nakken, og hvis ikke Simons øjne blev trænet, var der en risiko for, at han ville gå ud af skolen i 9. klasse som ordblind.

Vi gik straks i gang med et 7 måneders træningsprogram, hvor der skulle trænes hver dag. Undervejs skulle vi til klinikken, hvor Simon blev testet i de øvelser, vi havde fået med hjem, og var det tilfredsstillende, så fik man nogle nye øvelser med hjem. Det var udfordrende både for Simon og for os som forældre. Når vi snakker om forløbet i dag, er vi enige om, at det er det bedste, vi nogensinde har investeret både vores tid og penge i.

I februar 2012 blev Simon slut testet af Thomas, og øjnene kunne nu bevæge sig, som de skulle, og læse testen viste, at Simon nu kunne læse på et niveau svarende til en 7-8-årig, og at han nu lige havde knækket læsekoden.

Vi er gået fra en dreng, der var rigtig ked af at komme i skole, og som har haft det som livets hovedformål at ”sno” sig for at slippe for at lære noget i skolen, til en dreng som nu er glad for at komme i skole og igen sidder sammen med resten af klassen og læser på samme niveau.

Vi har fået en dreng, der nu selv kan planlægge sit skolearbejde og kan se nødvendigheden i at lære at læse. Der skal lyde en uendelig tak her fra Tjørring, fordi man som nødstedte forældre alligevel har et sted at henvende sig, når systemet ikke har løsningerne.

Vi fortæller alle på vores vej om Jeres fantastiske arbejde.


Simon - 9 år - 2015

Selv jeg kunne se, at hans øjne ikke arbejdet optimalt.

Jeg havde analyseret min søn igennem et par måneder, når han skulle læse. Når han skulle læse, flyttede han bogen op og ned og til højre og venstre og ville helst ligge på ryggen for at læse. Han græd, hvis han skulle sidde ved et bord og læse. Han kunne læse ord på max 3 bogstaver.

Jeg havde vidst siden 1. klasse, at han havde svært ved at læse. Da vi har ordblindhed i familien, var jeg ekstra opmærksom, men var næsten sikker på, at Simon ikke var ordblind.

Jeg havde hørt om samsyn og begynde at søge på nettet. I september 2013 var vi hos Thomas i Billund for første gang.

Det var en succes, det viste sig, at Simon havde spring i hans øjnes bevægelser, og det sås tydeligt i en af de test, Thomas prøvede af på Simon. Selv jeg kunne se, at hans øjne ikke arbejdet optimalt.

Kampen gik i gang, Simon skulle træne hver dag, og en gang om måneden kørte vi til Billund for få at nye øvelser. Thomas gav Simon og mig det værktøj, der skulle til for at få Simons øjne til at samarbejde. Simon er en fighter, og han har kæmpet hele vejen. De mange øvelser, vi har fået med hjem, har vi prøvet at gøre til en leg og vi fik dem passet ind i en travl hverdag.

Simon er stærk motorisk, men efter øjnene er rettet op, har han også fundet glæden ved at cykle. Før cyklede han stille og nervøst, da øjnene ikke kunne holde fokus på en cyklesti.

I dag 2015 er vi færdig nede hos Thomas. Simon er så stolt, at han kan læse en hel bog, dog stadig en lille bog, men en bog der har indhold, og som er spændende. Han skriver længere stile, kan sidde med hans dansk opgaver selv og er koncentreret længere tid af gangen. Han er en dreng og elsker ikke lige frem at læse, men vi har den aftale, at han skal læse, og at det er ok at blive presset lidt af mor.

Tak til Thomas, for at få denne mulighed og for at have det værktøj, til at min søn kan komme videre med hans læsning.

Flot kæmpet min dreng.


Sofie - 13 år - 2016

Det var irriterende ikke at kunne følge med i underteksterne på tv.

Vi hørte om Syn og Udvikling to gange kort tid efter hinanden i sommerferien 2015. Så tænkte vi, at det var måske en mulighed, der kunne hjælpe Sofie. Fordi hun altid havde haft svært ved at læse, og på dette tidspunkt skulle starte i 7. klasse. Sofie havde også selv sagt, at hun synes det var irriterende ikke at kunne følge med i underteksterne på tv.

Så inden sommerferien var slut d. 6. august 2015, havde Sofie en tid hos Syn og Udvikling i Billund, hvor de med det samme kunne fortælle, at de kunne hjælpe Sofie med de udfordringer, hun havde.

Den træning, vi har fået hos Syn og Udvikling, har hjulpet Sofie på mange måder. Hun er blevet en mere social pige, og tror mere på sig selv. Tør at opsøge/spørge de andre piger i klassen, om de har lyst til at være sammen, og har på den måde fået opbygget gode relationer til et socialt netværk, som hun 100 procent også kan regne med.

Sofie havde før gener i øjnene og så dobbelt og skulle altid følge ordene med fingeren i bogen for ikke at miste, hvor hun var nået til, det gør hun ikke mere. Kan i dag også nogenlunde følge med i underteksterne på tv.

Har også fået en meget større og bedre koncentrationsevne, kan i dag godt sidde begravet i lektier i et par timer. Kan endda finde på at lave forud eller bare lave noget, de måske ikke engang får for senere. Det med skole arbejde har hun fået rigtig mod på.

Kan i dag også finde på at køre på biblioteket og låne en bog og køre hjem og læse, det var ALDRIG sket for et år tilbage. Sofie har en søster, der har været på efterskole den tid, vi har gået i Billund, hun har sagt flere gange, at hun tydeligt kan høre, at Sofie læser hurtigere, end hun gjorde tidligere.

Vi høre heller ikke mere om, at Sofie har hovedpine, som hun tit klagede over inden. Det samme ang. køresyge, de armbånd hun altid tog på, når vi skulle køre langt, de har ikke været i brug siden forløbet.

Har også haft stor gavn af "det hemmelige stavetrick" ifh. til diktat, eller hvis der har været ord, der har drillet.

Så da vi for sidste gang tager turen til Billund, er vi super glade for at have fået disse redskaber til at hjælpe hende.


Stephanie - 12 år - 2011

Det var alle pengene værd - Det har givet vor datter et helt nyt liv.


I Esbjerg engang for længe siden i sommeren 2003 sagde pædagogerne i vores datters børnehave, at hun var SÅ dygtig, rigtig skarp og klar til skolestart. Men hun havde klippekort til skadestuen, men som de sagde derinde ”aktive børn kommer til skade” Godt startede skolen, men i første klasse sank hun lidt bagud med læsningen, dansk læreren mente, at hun ikke havde bygget bro mellem højre og venstre hjernehalvdel. Matematiklæreren mente, at hun var motorisk sen udviklet. Dette afkræftede både klaverlærer og danselærer, så sidst på skoleåret (2005) fik hun bevilget 4 måneders ekstra dansk, men de lå i matematik timerne, hvilket jo ikke var smart.

I slutningen af 2. klasse beder vi om mere ekstra hjælp, men der er ikke økonomi, og der er jo andre børn, der også skal have tilbudt ekstra hjælp. Så aftaler vi med hendes lærer, at de SKAL hjælpe hende med at skrive lektier ned i bøgerne, så vi kan hjælpe hjemme, for hun er distræt og husker ikke rigtig, hvad de har lavet i skolen.

Sidst i 3 kl. (2007) er det en katastrofe, vores datter bryder sammen, hun føler sig DUM blandt kammeraterne og overfor lærerne. Engelsk læreren siger, at hun har det svært med sprog. Matematiklærerne siger, at hun ikke har de skarpeste knive i skuffen. Dansk læreren mener, det er at gøre hende en bjørnetjeneste at hjælpe hende med at huske på lektiebogen. I slutningen af 3. klasse skal alle tre parter(skole, forældre og eleven) skrive under på en handlingsplan, hendes klasselærer spørger vores datter om hun forstår alvoren i at sætte en underskrift? Jeg bliver nød til at forklare, at Stephanie er meget pligtopfyldende og ønsker at glæde alle. Hun er rigtig ked af det, og alle år hvor sundhedsplejersken spurgte hende ”hvordan går det?” sagde hun, at hun ikke var så meget værd, som de andre i klassen. Her fik hun et tjek, og hendes syn fejlede intet, 100 % perfekt på begge øjne.

Vi forældre laver matematik og læser dansk hele sommerferien og forlanger ekstra hjælp samt en udredning i 4. klasse. Hun bliver testet og ligger på niveau med eleverne i ultimo anden klasse. Hun får igen tilbudt ekstra hjælp, noget kaldet Reading Recovery, og i denne forbindelse kommer hun en tur til Åbenrå, hvor hun undersøges – hun er IKKE ordblind! Dette er forår 2008, hun er stadig frygtelig bagud i skolen. Hendes tanker om fremtiden er: Hvad tror du jeg kan få lov til at blive? Hjerteskærende.

5. klasse er træls både fagligt og socialt. Vi ser en dejlig udsendelse i fjernsynet, hvor vi tænker: Måske er vores datter et røre/gøre barn? Samtidig er der ikke ressourcer på skolen til ekstra hjælp længere. For de kan jo ikke hjælpe hende. Vi taler med PPR, deres holdning er SKIFT SKOLE! Så i slutningen af 5. klasse (2009) hører vi om et center i Billund, det kostede godt nok lidt at blive testet. Vi havde intet at tabe kun alt at vinde. Her lærte vi, at hun havde mulighed for at blive problemerne kvit. Det var meget skeptiske forældre, der startede i Billund med deres datter. Vi var desperate og håbefulde. Der blev trænet med alt muligt sjovt 1 time hver dag i alle årets 52 uger. I de mange måneder vi trænede og gik til kontrol – puha det var hårdt arbejde for både barn og forældre. DET VAR ALLE PENGENE VÆRD – DET HAR GIVET VOR DATTER ET HELT NYT LIV!

Så en dag i 2010 afsluttede hun træningen i Billund, her blev vurderet at hun havde samme syns forudsætninger som hendes klasse kammerater, nu skulle hun ”bare” indhente alt det, hun ikke havde fået lært i de første 7 år af skolen. Syn og Udvikling skønnede, at det ville tage et års tid.
Status i dag - foråret 2011

Ved årets sidste skole-/ hjem samtale deltog Stephanie for første gang siden foråret i 3. klasse, men beskeden var en anden, hun ligger nu i top 4. del af klassen i samtlige fag. Stor student potentiale gemt i hende. Derudover kan jeg nævne, at hun ”kun” har været på skadestuen 1 gang i de sidste to år, og dette var en sportsskade. De resterende 17 besøg var i årene før Syn og Udvikling.

Hun var aldrig dum, hun havde bare et usynligt handicap, men det kunne ikke ses, så derfor var hun DUM i de andre børns verden, også i nogle af de andre børns forældres verden.

Lidt eftertanke må komme her:

Tænk hvor mange andre børn og voksne, der er i vores lille Danmark, som tror de er DUMME, men som ”bare” skal have den rette hjælp. En Quick test hos Syn og Udvikling kunne være netop det, der skulle til for at ændre kursen hos et menneske. Det danske skolesystem er godt men ikke godt nok. Jeg tror, at kommunerne ville vinde flere højt uddannede folk, hvis de havde differentieret undervisning og fangede vores børn tidligere. Sidst men ikke mindst – Bare fordi man ikke kan se det, så betyder det jo ikke, at det ikke eksisterer. Vi er evigt taknemmelig for at have mødt vores redder fra Syn og Udvikling. Tusind tak!


Tilde - 10 år - 2012

Hun mistede mere og mere selvtilliden.

Efter Tilde startede op i 3 kl. blev det klart for mig, at det som jeg troede var et spørgsmål om, at Tilde havde brug for at lege bogstaver og tal på plads i et andet tempo end hendes venner,.. ikke helt var fakta..

Tilde har altid været super glad for skolen og det sociale netværk. De kreative fag blev hurtigt hendes favoritter, men da hun mærkede at hendes venner begyndte at knække koderne i matematik og dansk og hun ikke kunne følge med ligegyldigt hvor energisk hun prøvede, mistede hun mere og mere selvtilliden. Der var en enorm uro indeni hende, ordene hoppede og koncentration var et fremmedord. Hendes fokus blev mere og mere, hvad de andre kunne, som hun ikke magtede. Vi forsøgte på skolen med special træning i et par dansk timer i ugen, men helt andre tanker fyldte nu Tildes hoved…… for hvad nu hvis hun mistede hendes venner, fordi hun ikke ku’ de samme ting?… ville de bare se hende som ”dum”?... og, hvad nyttede det hele, når ligegyldigt hvor meget hun øvede blev de andre bare bedre? 

Vores lektie læsning blev et mareridt, og jeg kunne mærke, at Tilde begyndte at give op og bare græd…….. Lige meget, hvor gerne jeg ville, kunne jeg slet ikke nå ind.

Det var her vi var nået til, da gode venner fortalte om deres oplevelse med Syn og Udviklings programmet. Vi bestilte tid hos Thomas i Billund. Thomas stjal med det samme Tildes hjerte. Med humor og leg i alvoren, gav han hende den følelse, at hun var noget helt særligt og kunne meget mere end hun troede, og det til trods for at hun i starten hurtigt gav op, når øvelserne drillede. Tildes balance evner har altid været super gode, så det var ikke her problemet lå.

Koncentrationen og hvad vi skulle lære om en helt ny verden; muskulatur bag øjnene til at mestre de ting, som for Tilde gav enorme udfordringer…. Det var her, der skulle sættes ind.. og så selvfølgelig… selvtillid.

Tilde var ekstrem opsat på at give den gas hos Thomas, men hurtig blev det svært at gennemføre 20 min. træning hver dag udover lektier.

Skolen var en fantastisk medspiller, så vi fik besked på at koncentrere os om træningen i Billund materialer og så nøjes med læsning, som skole lektie.

Efter endt forløb hos Thomas i Billund har jeg en pige, der har fået en helt ny tro på sig selv. Hun er stadig langsom læser og ligger under middel i dansk og matematik – men, det er ok.- hun ved hun kan, og hver dag bliver bedre. Hun knækker koder og har fundet frem til værktøjer til at løse opgaverne selv. For første gang har vi fået en skole evaluering i dansk/matematik med ordene ”i en positiv udvikling – FEDT”. Hun oplever succeser og har fået gå på mod.

At se hendes helt egen sejr, da hun et par måneder senere stillede sig op på en stol, med en mikrofon og læste velkomst tale op foran 100 mennesker til skolens billedkunstfernisering …..det siger ALT.

Tilde kommer stadig og siger, hvor var det godt jeg gik hos Thomas, for først nu ser hun rigtig, hvad det har givet hende med.

Jeg kan kun afrunde med mit absolutte…. GO FOR IT. Betænk ikke et øjeblik, om det er tid og penge værd. Jeg var straks klar over, at jeg slet ikke havde råd til at lade være.. det er en investering i Tildes fremtid, og den er slet ikke til diskussion.

Som enlig forsørger var det selvfølgelig en stor udgift, da der ikke bevilliges tilskud, men jeg søgte et legat og var så privilegeret af få lidt hjælp derfra…

Jeg sender 1000 vis af tak til dig Thomas, for din professionelle – men også helt igennem skøre, skæve og sjove personlighed i den måde du håndterer børnene på.


Tobias - 12 år - 2013

Drengen der havde svært ved at læse.

Der var engang en dreng, som hed Tobias. Langt hen af vejen, var Tobias en glad dreng, som elskede at lege, bruge sin krop og være sammen med sine venner og familie.

Tobias voksede op på en lille gård på landet. Han trivedes rigtig godt i sin naturbørnehave, hvor han nød at være ude hele dagen og hyggede sig med de andre børn.

Da Tobias startede i en lille hyggelig friskole, kunne hans forældre, i løbet af de første par år, godt fornemme, at det med at gå i skole, nok ikke var helt nemt for deres lille søn Tobias. Men han trivedes jo stadig, og sådan gik årene et efter et.

Skolen gav jævnligt udtryk for, at Tobias udviklede sig i den rigtige retning. Forældrene var dog lidt i tvivl, om det nu også gik hurtigt nok. Med årene skete der det, at Tobias blev mere og mere træt af at gå i skole. Han havde svært ved at lave lektier, havde brug for meget hjælp fra sine forældre og var ofte ked af det, mens han knoklede med læsning og stavning. Hans problemer med at læse og stave, fik senere også konsekvenser for hans evne til at lære matematik og sprog. I det hele taget mistede Tobias efterhånden troen på, at han var god nok til mange ting i skolen.

Så en dag hørte Tobias´ mor en fantastisk historie på sit arbejde. Et barn, der ligesom Tobias havde svært ved at læse og stave, havde fået hjælp af en mand ved navn Thomas, som kom fra et sted der hed Syn og Udvikling i byen Billund. Thomas havde en ”magisk” evne, til at tjekke, om et menneskes syn kunne være medansvarlig for dets evne til at lære at læse og skrive. Historien lød dog også, at det krævede hårdt arbejde at få løst sådanne eventuelle problemer.

Tobias, som nu var blevet 12 år, tog udfordringen op og var straks klar til at gå i gang med et hårdt arbejde, hvis det kunne gøre en forskel for hans evne til at læse og skrive. Så straks blev en tid bestilt ved Thomas.

Thomas tjekkede, med sine ”magiske” evner, Tobias´ syn, samsyn, motorik m.m. og var ikke i tvivl om, at Tobias kunne hjælpes. Det ville dog have været en stor fordel, hvis vi var kommet langt før.

Herefter gik Tobias, med stor iver, i gang med at træne diverse øvelser. Det krævede hårdt arbejde og engang imellem næsten blod, sved og tårer. Det viste sig dog, at Tobias´ forholdsvis høje alder, var en fordel i forhold til det at skulle træne dagligt. Han kunne forstå formålet med træningen, hvilket var en stor motivation for ham.

Efter ½ års prøvelser var Tobias gennem alle øvelserne og klar til den store prøve…….eksamen. Den viste, at Tobias, på et ½ år, havde rykket sig væsentlig ift. læsehastighed, og at han dermed var færdig med at træne. Denne besked modtog både Tobias og hans forældre med stor glæde.

Endnu et ½ år gik, inden Tobias blev indkaldt til endnu en test hos Thomas, som skulle tjekke om forandringerne holdt. Det gjorde de heldigvis, og derudover kunne forældrene gladeligt berette til Thomas om en glad og tilfreds dreng, der selv lavede lektier, var blevet gladere for at gå i skole og sidst men ikke mindst, havde fået troen på sig selv tilbage…..…..sikke en perfekt afslutning på historien om ”Drengen der havde svært ved at læse”.

Skrevet af Tobias´ forældre Ole & Birthe


Tobias - 12 år - 2015

Det har givet ham selvtillid og en tro på egne evner i forhold til faget dansk.

Tobias har altid haft let ved at stave og har sjældent haft fejl, når klassen har haft diktat, men hans læseindlæring og læsehastighed var ikke ret god i de små klasser. Han byttede også om på småordene og bogstaver, der lignede hinanden.

Jeg kan ikke huske, hvor længe siden, det er vi gik til træning hos dig, men mon ikke det er omkring tre-fire år siden. Tobias har haft svært ved selv at se en effekt af træningen - især i starten syntes han ikke, det hjalp ham synderligt. Men lidt efter lidt er det efterhånden ved at synke ind.

Klassen fik ny klasselærer/dansklærer i 6. klasse, og hun roste ham for hans evner og indsats i danskundervisningen til den første skole/hjemsamtale. Dengang fik de ikke karakterer endnu, men hun placerede ham i den øverste trediedel i klassen, og hun blev derfor noget overrasket, da vi bagefter kunne fortælle hende, at Tobias tidligere havde været en af de dårligste i klassen til dansk, og at han havde gået til synstræning, og at skolen havde givet ham et læsekursus. Sådan oplevede hun ham slet ikke.

Nu går Tobias i 8. klasse, og hans første ark med standpunktskarakterer siger 10 i læsning og 7 i stavning.

Vi ved selvfølgelig ikke, om denne forbedring ville være indtruffet alligevel uden synstræning, men der var intet, der tydede på det, inden vi påbegyndte forløbet hos Syn og Udvikling. Vi som forældre har aldrig været i tvivl om effekten, og nu er Tobias også endelig fuldt overbevist om, at det har hjulpet ham meget.

Vigtigst af alt, har det givet ham selvtillid og en tro på egne evner i forhold til faget dansk, hvilket er positivt selvforstærkende. Og tallene taler for sig selv...

Tobias mor


William - 9 år - 2014

Læsningen foregik herhjemme med en grædende og vred dreng.

William er en dejlig mild, omgængelig og social dreng, der elsker at spille fodbold. William fik som 3-årig dræn i øret, da han døjede med væskeansamlinger, der så gik ud over hørelsen. William har siden 0-klasse haft svært ved dansk trods det, at vi har læst og læst med ham. I starten gjorde William det, at han lærte læsningen udenad hjemmefra, så han kunne det nede i skolen. Men i 2. klasse blev også lærerne opmærksomme på Williams manglende læseudvikling, selvom vi havde pointeret det i 1. klasse. Han havde svært ved gængse ord som det-den, men-med, op,om osv……. Hvis jeg havde læst ordet: det, kunne han ikke genkende ordet kort tid efter.

Det hele eskalerede i starten af 4 klasse. Læsningen foregik herhjemme med en grædende og vred dreng, der bare ikke kunne læse. Han kunne ikke sidde stille på stolen, men lå nærmest hen ad bordet, og øjnene flakkede rundt i hovedet på ham. En aften inden han skulle i seng, sagde han grædende og meget ulykkeligt: ”Mor, lærerne siger, at læsningen nok skal komme, men det gør den ikke. Dem, der kommer fra et andet land, er bedre til dansk end mig”.

Der tænkte jeg ”nej det kommer ikke, vi skal have hjælp udefra NU!” Jeg søgte på google: samsynsproblemer, da jeg igennem et stykke tid, havde lagt mærke til, at Williams øjne ikke havde samsyn og var meget flakkende, når han skulle læse især. Her fandt jeg www.syn-udvikling og læste mange af de beretninger, der var skrevet og tænkte ”det er der, vi må have hjælp til William”.

Første møde med Thomas var d. 14/11-12 (I 4 klasse). Der blev lavet en screening på William. Denne viste, at William så dobbelt, når han skulle læse en tekst med en afstand på 25 cm. Endvidere kunne William ikke gøre sig skeløjet, og her igen var det tilfældet med dobbeltsyn fra næse og ca. 20 cm ud. Hans øjne var meget hakkende, når han især skulle følge en ting i bevægelse, og så var der noget med balancen. William fik forskellige øvelser med hjem, som skulle trænes hver dag. Det har ind imellem været noget udfordrende for William, men ikke noget han ville have været foruden. Frem til den 28/5-13, hvor Thomas ville lave en status på William, kom vi forbi Billund og fik nye øvelser med hjem, der skulle trænes.

Den 28/5-13 var som sagt sidste besøg ved Thomas, hvor han ville lave en opfølgning på William. Vores søn kunne nu læse også selvstændigt. Der var ro og samsyn af øjnene og en bedre balance. Det er helt fantastisk, William læser tekster på klassens niveau nu, han læser hurtigere, og det flyder meget bedre. Lærerne er meget imponeret over denne fremgang mht. Williams læseudvikling på så kort tid. Han har også været til prøvetræning i AaB og er blevet en af dem, der har fået at vide, at de gerne vil se ham igen til februar.

William tager selv initiativ til at læse og læser gerne op for os andre og kan læse underteksterne, hvis han ser en udenlandsk film. Vi har fået en glad dreng, der selv tager dansk lektierne frem og som selvstændigt kan lave en del.

En helt unik kommentar Thomas kom med første gang, vi var der, var: ”Hvordan tror du din far ville have det, hvis han skulle løbe maraton i et par gummistøvler”? Det beskriver det visuelt godt, hvordan børn har det, når de bliver pisket og pisket til at læse, og hvor svært det er at nå i mål, når deres værktøjskasse ikke er fyldt op.

Tusind tusind tak for hjælpen med William og din specielle måde at være på Thomas, lige noget der falder i Williams smag.